Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34
som Ueland, og derefter var han stortingsmand i 50 aar. En tid
gav han ogsaa ud avisen «Bondevennen». — Paa stortinget skjønte
han snart, at han vidste for lidet. Det vilde han rette paa,
o«: en hel vinter aabned han ikke en avis
for at faa tid til at lære geometri! Ogsaa
tysk og engelsk lærte han sig paa egen haand.
Men fordi han selv havde erfaret, hvor
slemt det var at mangle kundskaber, derfor
blev han en ivrig ven af folkeskolen, og
dens lærere skaffed han flere gange
løns-forbedring.
Fra barndommen af var han vant til
trange kaar, og han arbeided derfor ellers
for den yderste «sparsomhed i
statshusholdningen’). Staten skulde aldrig laane
penger. Derfor stemte han endog mod « Trondhjem ubanen . Prester
og andre storfolk» skulde ha mindre magt og mindre løn, og
ingen pensjon. 1 «Jaabæksvisen» skrev han:
Thi bonden maa slæbe liver eneste dag / og endda saa lidet bar for sin umag*
men stormanden gaar blot og klæder sig net / og Spiser og drikker sig mere end mæt;
paa store hotel / fra morgen til kveld de spiser og drikker foruden forskjel.
Og bonden betynges hvert eneste aar af skatter og byrder, saa det vel forstaar ’
Kan saadant indrømmes ved lov og ved ret. statskassen udtømmes og snart bliver let.
Og dette vi ved / med sikker besked. / at mangen en stormand har spist sig for fed.
Selv gik han i bondekiær, og længe fik han sig sendt
speke-kjød, fladbrød og anden bondemad hjemmefra til stortinget —
for at spare. Bønderne likte ham derfor svært godt.
Hvad var Jaabæks betydning? hans fortrin og feil?
Skandinavismen.
De dansk-tyske krige 1848—50 og 1864. Danmarks
og Sveriges linværende regjeriiigsformer.
Saalænge Europas herskere havde enevælde, maatte ofte flere folkeslag
(f. eks. tyskere, bøhmer, ungarer) være sammen i ét rige. Men efter
juli-og februarrevolusjonen begyndte slige folkeslag at arbeide paa at komme for
sig selv, og de folkeslag, som var splittet i smaariger f. eks italienerne)
prøvde at forene sig til ét rige igjen.
I 40 og 50-aarene holdt studenterne i Norge, Sverige og
Danmark store stævner. Der loved de, at de tre lande for
eftertiden skulde hjælpe hverandre i krig og tilslut bli til ét
statsforbund, Skandinavien.
Ved festerne brugte de den danske digter Plougs sang:
Længe var Nordens / herlige stamme / spaltet i trende / sygnende skud:
kraften, som kunde / verden behersket, / tiggede sul fra / fremmede bord.
Søren Jaabæk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
