Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Atter det skilte / haier sig sammen, engang i tiden vorder det ét:
da skal flet frie / mægtige Norden føre til seier folkenes sag.
Dengang hørte Slesvig og Holsten til Danmark. Men folket
i Holsten og i Sydslesvig var tysk og forlangte at faa slutte
sig til Tyskland. Da de nu fik høre om februarrevolusjonen
i JS4S gjorde de oprør og lik hjælp fra Tyskland; men
de blev overvundet i 1850. Norges og Sveriges konge, Oskar I,
havde dengang staaet færdig med en norsk-svensk
hærafdeling for at hjælpe Danmark, om det trængtes.
I 1864 krævde Preussen og Østerrige at faa
Slesvig-Holsten og sendte en tysk-østerrigsk hær nordover.
Mange af Nordens bedste mænd, f. eks. digtertic Bjørnson og Ibsen, vilde,
at Norge og Sverige nu skulde hjælpe Danmark, slig som der var lovet paa
studentermøderne, og Ibsen skrev:
Nu flokker sig om I vres borg. / kanhænde sidste gang,
et folk i nød, et folk i sorg. / med flaget halvt paa stang :
forladt, forladt paa farens dag, / forladt i stridens stund :
var saadan ment det nævetag. / som loved godt for Nordens s;ig. i Akselstad og i.und .’
Hvert stormsuk. som i Norge gaar / langs li fra Danmarks hav.
dig spørgende med rædsel slaar: / min bror. hvor blev du af?
Jeg stred en livsens strid for Nord. / mit hjemland blev en grav.
jeg speided over helt og fjord / forgjæves dine snekkers spor: / min bror. hvor blev dil af?
Det var en drøm. Vaagn sterk og kjæk fra folkesøvn til daad!
En bror i nød! Hver mand paa dæk. / her gjælder rappe raad.
End kan det staa i saga slig: / Dansk, dansk er Tyres vold!
End Danebrogs forrevne flig kan over Nordens fremtid rig slaa ud sin røde fold!
Kong Karl 4 vilde gjerne reise med en hær for at hjælpe
danskerne; men baade stortinget og rigsdagen sa nei. —
Frankrige og England tilbød da, at Danmark skulde faa beholde den
danske del af Slesvig: men danskerne fordred «alt eller intet»,
og saa tog tyskerne det hele i 1864. — Endnu holder
nordslesvigerne fast paa sit danske tungemaal, til trods for alle
forfølgelser fra tyskerne, og de venter paa, at det skal lage sig
slig, at de atter kan faa slutte sig til Danmark.
Indtil 1848 havde den danske konge styrt enevældig. Men da gav
han Danmark den grundlov, som de endnu har: Rigsdagen : stortinget)
bestaar af et folketing og et landsting. Naar man vælger medlemmer af
folketinget, har omtrent alle voksne mænd stemmeret; naar man vælger
landstinget, bare kongen og de rige.
I Sverige blev Gøta-kanalen færdig i 1833, mange jernbaner og veier
blev bygget, og næringsveiene saavelsom oplysningen gik fort fremover. I
1865 vedtog man, at rigsdagen skulde bestaa af to kamre. 1ste kammer
vælges for 9 aar, 2det kammer for 3 aar. De rige har mest at sige ved
rigsdags valget. Ingen lov blir gyldig uden kongens samtykke.
I krigen i 1848—50 deltog tiere nordmænd paa danskernes side,
saaledes generalerne Rye og Sehleppegrel samt oberst Helgesen. — Ogsaa i
1864 deltog liere norske frivillige, f. eks. Christopher Bruun (s. 37).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
