Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
Johan Sverdrup (1816—1892).
Vort losen maa være: Hold sammen og hold ud!
(.1. Sverdrup)!
Johan Sverdrup var søn af overlærer Jakob Sverdrup i
Jarlsberg (s. 29) og blev født 1816. Moren misted han i
4-aarsalderen; men hans faster, frk. Sverdrup, lærte ham
tidlig at holde af (len franske revolusjon. Som juridisk student
var han stille, men hørte dog til Wergelands parti. Hans
eksamen blev maadelig. En tid efter
satte han sig ned som sagfører i
Larvik, og han blev valgt til
stortingsmand af arbeiderpartiet der i 1851.
England var dengang Europas frieste land.
7ter var to politiske partier, toryer og wigger,
og det var fast skik, at kongen valgte sine
raadgivere blandt tonerne, naar de ved val
gene vandt flertal i det engelske storting (par
lanientet), og blandt wiggerne, naar de vandt
flertal. Paa den maade blev det de engelske
vælgere, som bestemte, hvem som skulde sidde
i kongens raad. og dette kaldes
parlamentarismen.
I Norge havde hidtil stortingets
flertal og regjeringen ofte hørt til hver
sit parti. Særlig efter 1830 havde
stortinget f. eks. arbeidet paa at udvide folkets selvstyre; men
regjeringen havde likt bedst det gamle embedsmandsstyre, og ret
som del var, havde storting og regjering prøvet at gjøre
hverandre fortræd. Sligt syntes Sverdrup var til skade for landet,
og saa vilde han faa indført parlamentarismen. Men i tinget
tænkte man den gang næsten hare paa at hjælpe frem
næringsveiene, og Schweigaard var folkets første mand ; naar Sverdrup
fegted med armene og talte om frihed og folkevilje, hostede
.J. Sverdrup var en liden og spinkel, men velvoksen mand, med sterkt
ravnsort haar og skjeg, mørkt ansigt, heftig natur. Han holdt sig meget
alene, havde store tanker om sig selv og var stiv og høitidelig selv mod
sine nærmeste. Før hans tid havde man anseet det at være tingmand
som et hverv, man skulde røgte red siden af sin egentlige livsgjerning, slig
som Schweigaard og Ueland. Sverdrup derimod regn ed tingmandshvervet
som sit eneste lirskald. Han ofred det al sin voldsomme viljekraft og
naadde derfor ogsaa det høieste.
Toryer og trigger: nærmest hoire og venstre. — «Sverdrup gjorde tinget
om fra et amtsformandskab til en nasjonalforsamling» li. B. .
Johan Sverdrup.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
