Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
Hvorfor maa et frit folks maal stadig udvikle sig .’ Hvorledes foregaar denne
udvikling? — Hvilke digte og prosastykker af de ovenfor nævnte forfattere kjender
du? — Hvem af dem liker du bedst?
Folkehøjskolerne.
Da danskerne havde mistet Slesvig-Holsten, foreslog deres
store skald, biskop Grundtvig, at de «skulde erobre
landene tilbage indenfor Danmarks grænser». Midlet hertil skulde
være folkehøiskoler; de skulde gjøre folket til aandsdannede
og arbeidsglade mennesker ved hjælp af «det levende ord»,
især om folkenes, og da først og fremst fædrelandets, historie.
Mange folkehøiskoler blev nu sat igang, og de har gjort
danskerne til Europas dygtigste og mest oplyste arbeidsfolk.
I Norge grunded Herman Anker og Arvesen den
første folkehøiskole paa «Saga-tun» ved Hamar l<X(i4. Senere
kom Christopher Bruuns paa «Von-lieim i Gausdal,
Jakob Sverdrups i Sogn, Uff manns i Telemarken —
og liere. Deres formaal nar at fortsætte det af Wergeland
begyndte fotke-ojAysningsarbeide. saa bønderne kunde sættes i
stand til at ta magten i landet, slig som det var
grundlovens mening. Men lærerne var ivrige grundtvigianere,
maal-strævere og venstremænd. Derfor var mange ned de for at
sende sine børn til dem. Noget senere lik stortinget i ffanö
O O O O
ungdomsskoler ( amtsskoler ne), som lik statshjælp og derfor
blev billigere, og da maatte liere folkehøiskoler slutte. — De
sidste aar har tinget git statshjælp ogsaa til folkehøiskolerne.
Hvilken betydning flk (le norske folkehøiskoler for norsk politik?
Grundtvig (1783 —1872) fremsatte i 1825 «den kirkelige anskuelse»,
at troen, fadervor samt daabs og nadverdordene, «som (le altid har lydt i
den kristne kirke», er levende ord af Jesu mund og kristendommens «rund
vold. Bibelen er ikke saa væsentlig. Denne læres tilhængere kaldes
grundtvigianere. — Meningen med Grundtvigs ord om at «erobre Danmark
tilbagen var, at folket nu skulde prøve at nytte ud resten af landet saa godt,
at Danmark blev lige sterkt som før. — Det levende ord: bet. ofte
mundtligt foredrag. Sit arbeide for folkehøiskolen begyndte Grundtvig allerede i
1836. Den første kom i «ang 1844; men først efter 1864 blev der mange af
dem. — Danmark, som ved krigene 1807 —14 og 48 og 64 var blit fattigt o« lem
læstet, er nu et af verdens rigeste lande (forholdsvis;, formedelst folkets
dygtighed og arbeide. En stor andel i æren for dette bar folkehøiskolerne. —
Det af Wergeland paabegyndte oplysningsarbejde i Xorge var i 00 aarene
blit fortsat med stort held af folkeskolelæreren Ole Vig gjennem tids
skriftet "Folkevennen ,. Vig døde 1857 af overanstrengelse, kun 33 aar
gammel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
