Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var han med en sæ 1 fangers kude, og anden gang gik lian med o mand i folge
tvers over Grønland fra øst mod vest 1888). Paa disse reiser la han flere
gange merke til en hel del træstykker o. in., som laa og flød paa isflakene
mellem Spitsbergen og Grønland, og det viste sig, at de var kommet tvers
over Nordishavet, helt fra det nordøstlige Asien, samt at de havde ligget
bare 2—3 aar i vandet. Da faldt lian paa den tanke, at hvis han bygde
et skib og seilte det fast i isen ved Nordøstasien, saa vilde ogsaa det drive
med isen og kanske komme henimod selve Nordpolen; imens kunde saa
Nansen undersøge havet og øerne der oppe. De
mange tidligere nordpol farere havde reist nordover
fra Atlanterhavet af og var derfor altid blit stanset
af is; nu vilde Nansen komme fra den andre kanten,
og netop ved hjælp af isen. Stortinget bevilged ham
(la 280 000 kr.: for dem bygde han skibet Fram og
seilte saa afsted nordenom Norge til Østasien. Der
satte han Fram fast i isen, og de drev ganske
rigtig tvers over hele Nordishavet, slig som lian
havde beregnet. Da de saa passerte polen i omtr.
60 norske miles afstand, forlod Nansen og én til
«Fram og kjørte nordover med hunder for slæderne.
De naadde saa langt, at de havde omtr. 40 mil igjen
til Nordpolen, men saa maatte de snu og kom sig tilslut efter forfærdelige
anstrengelser sydover til Franz Josefs land og derfra til Norge igjen. En
uge senere kom ogsaa Fram i god behold syd til Finmarken 1896.. Omtr.
ved alle tidligere opdagelsesreise!’ i Ishavet var der blit ødelagt mange
mennesker, af kulde og sygdom. Fra Nansens «Fram»-færd derimod vendte alle
tilbage i god behold; saa nøie havde han vidst at beregne alle ting, da han
rusted sig ud til færden. —n Nan sen er nu professor i biologi ved Kristiania
universitet.
Sang: Den norske sjømand.
Norsk menighedsliv efter Hauges tid. Haugianerne var
i lang tid ivrigere i sin kristendom end andre; de læste f. eks.
morgen- og aftenbønner i familien for hver dag. Men saa vaagned
der et mere alvorligt kristenliv over hele landet, først, da
Grundtvig traadte frem i Danmark, og især efterat de dygtige teologer
Johnson (1826—94) og Caspari (1812—92) var blit
universitetslærere (i Kristiania). Der blev nu stiftet mange
indremissjons-foreninger. Disse leier lægmænd til at reise rundt og præke,
ligesom Hauge før. — Det norske missjonsselskab blev stiftet i 1842.
Det har foreninger i de fleste bygder og byer og sender lønnede
mis-sjonærer til hedningerne (Zulu-, Madagaskar-, Santal-missjonen), og
sjømandsmissjons-foreningerne sender ud prester til at hjælpe vore
sjøfolk i fremmede lande. — Det norske bibelselskab blev stiftet i
Biologi: læren om livet i dets første udvikling.
Fridtjof Nansen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
