Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
46
1816. Det samler penger, saa ogsaa folk, st>m har liden raad,
kan faa sig bibler, til billig pris eller for ingenting.
Dette nyvakte religiøse liv gjorde, at man ikke længer likte
de gamle kirkesalmebøger. Presten og digteren Landstad, som
før havde samlet folkeviser i Telemarken, gav derfor (i
60-aarene) ud vor nu almindelig brugte salmebog, og tonedigteren
Lindemann, som før havde samlet norske folkemelodier, gav ud en
koralbog, der kanske er bedre end alle andre koralbøger i verden.
1830—1884 Stortinget repræsenterer hele folket. Parlamentarismen gjennemføre*.
Kampene mellem Wergeland og Welhaven. Embedsmændene faar
mindre-lal paa stortinget (1833). Ueland. Stortinget henlægger Karl Johans
grund-lovsforslag (1836). Formandskabsloven 1837. Man forsøger at indskrænke
brændevinsdrikkingen. Oskar 1 (1844—1859). Flagsagen ordnes foreløbig
1844. De dansk-tyske krige 1848- 1850. Thraniterbevægelsen.
Frihandels-systemet trænger ind Fredrik Stang. Veie, dampskibslinjer, postvæsen,
vor første jernbane, telegraflinjer, fyr, landbrugsskoler, udstillinger,
skibsfart Schweigaard. Jaabæk. Hvilke videnskabsmænd, forfattere og
kunstnere kjender du til. i tiden 1830—1860? Fortæl lidt om dem! Maalsagen.
Karl i (1859—1872). Statholderstriden 1859—1860. Den dansk-tvske krig
1864. Folkehøjskolerne, amtsskolerne. Oskar 2 ’1872j. Johan Sverdrup
Aarlige storting. Statsraadssagen (1874—77 80;. Det absolute veto.
Rigsretten 1884 Hvilke videnskabsmænd, forfattere og kunstnere kjender du
til i tiden fra 1860 til nu? Fortæl lidt om dem !
Norske regjeringer efter 1884.
I)a Sverdrup blev statsminister, var han 68 aar og
spækket af sit lange og anstrengende tingarbeide. Men selv trodde
han, at han var fuldt aandsfrisk. Venstre udover landet havde
stor tillid til ham; men hans nærmeste partifæller i stortinget
saa, hvor svækket han var, og sig imellem klaged de over, at
han ofte havde været uærlig mod dem, slig som det ofte sker
i politiken. Nu spurgte han hellerikke længer dem om raad,
men vilde skabe et nyt venstre, uden deres hjælp. Hans
fortrolige raadgiver i denne tid var hans brorsøn,
kirkestats-raaden Jakob Sverdrup, som da tillige var den fremste
mand blandt indremissjonsfolket. Jakob Sverdrup benytted
sin magt over farbroren til at presse frem et
regjerings-forslag om menighedsraad, hvilket vilde gi indremissjonens
mænd stor magt i menighederne. Af venstre var det kun
Jakob Sverdrups parti, «det moderate venstre», som
holdt med dette. Det «vene venstre» derimod blev nu
Sverdrupernes bitre modstandere, og i spidsen for dem stod
Johan Sverdrups gamle kamerat, rektor Steen (f. 1827, stor-
Stoekflet: (1787—1866) var «vore fjeldfinners apostel . — Koral:
k irkesang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
