Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nogle Tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
slutning som den nævnte vilde være et af de skjønneste
Phænomener inden Troens Verden, man kunde tænke sig. Biskop
Schreuder er allerede en gammel Mand. Hans Dagværk er vel
om ikke saa ret mange Aar tilende, hans Livs Aften nærmer
sig stærkt. Vil nogen sige, at en fuld og hel Forsoning, en
Sammensmeltning med det Selskab, med hvilket han saamange
Aar har staaet Last og Brast og under saameget Kors arbeidet,
ikke vilde kaste en skjøn, en mild Aftenstemning ud
over hans sidste Arbeidsaar? Og skulde ikke Biskopen
kunne tilgive? Naar Livets Aften nærmer sig, naar Evighedens
Dag stunder til, naar den Tingenes Tilstand mere end ellers
maa bemægtige sig Sjæl og Hjerte og opfylde Tanke og Sind,
den Tilstand, der er befriet for alle Endelighedens Kaar og saa
ogsaa for al Differents og Uenighed, hvor det helt og fuldt skal
fremtræde, dette Forhold af Enhed blandt alle dem, som lærte
at kjende Korsets Hemmelighed — skulde da ikke Hjertet udvide
sig og tilgive? Og Selskabet? Ingen skal faa mig til at tro,
at det ei vilde glemme alt Mellemværende.
Og saa skulde vi kanske faa en Generalforsamling til i
Christiania, skjønnere og rigere endda, end den vi hapvde i 1846.
Læs Beretningen om den i N. M. T. 2den Aarg. S. 33 fl.!
Det var dengang, den Schreuderske Committe nedlagde sit Hverv
i det norske Missionsselskabs Hænder. Med Sorg mon? Med
Mistanke? Med Frygt? Jeg har ikke kunnet faa det Indtryk,
og ingen skal nok heller kunne faa det, som læser Beretningen
derom. Professor Kaurin prædikede ved Aabningsgudstjenesten
og han bad om, at „den Stund maatte blive blandt dem, som
de med Glæde og Tak maatte mindes, naar de engang for Jesu
Skyld samledes hos Herren med Hedningernes frelste Skare i
hans evige Herlighed.“ Og han udtalte mod Slutningen af
Prædikenen: „Og vi, mine Brødre, som have sluttet os
nærmere sammen og her ere forsamlede fra Landets forskjellige Egne
for at bidrage til, at Guds Vei maa blive kjendt paa Jorden,
vi ville aldrig glemme, at den første Forpligtelse, der paahviler
os i denne Henseende er, at vi som tro Lemmer paa det store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
