Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nogle Tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
Legeme, hvortil vi alle høre, stræbe, hver i sit Kald, redeligt og
nidkjært at fremme christeligt Liv i os selv og omkring os, og
at vi stadig opsende vor Bøn til ham, som ogsaa er
Hedningernes Gud, om hans Naade og rige Velsignelse, for disse vore
Brødre og Søstre. Og naar vi ogsaa paa anden Maade
arbeide til dette Maal, ville vi stedse erindre, at dersom ikke
Herren bygger Huset, saa arbeide de forgjæves, som bygge derpaa.
Vi ville derfor i vore Bestræbelser aldrig forlade den
Grundvold, hvorpaa et Herrens Hus ene kan bygges, vi ville bygge
paa ham og i vor Gjerning søge hans Hjælp og Bistand, at
Sandhedens og Kjærlighedens Aand maa raabe iblandt os,
hans Naade til at vor Gjerning maa lykkes.“
Et andet af Committeens Medlemmer, Pastor Wexels, har
heller ikke med Sorg seet dette Møde og Sagernes Gang, thi
han sang af fuldt Hjerte for Herren ved hin Fest og bad:
Herre, alt vort Haab er du!
Kom velsign vort Kirkemøde!
Lad vor Gjerning lykkes nu!
Kraftig væk til Liv det Døde!
Kom, velsign os allesammen!
Milde Jesu, hør os! Amen.
Og som han fortrøstningsfuld bad om Velsignelse for
Gjerningen, saa saa han ogsaa ud over Timelighedens Grændser,
saa Gjerningens Fuldendelse, og sang den uforlignelige: „O,
tænk naar engang samles skal,“” en af de skjønneste Gaver, som
er rakt den norske Missionsmenighed.
Hin Committees Overdragelse af sit Hverv til det norstke
Missionsselskab tør uden Tvivl siges at høre til de skjønneste
Træk, vor Missionshistorie har at opvise. Hvordan var
Forholdet i 1873 sammenlignet med 1846? Er det
blot et bevæget Hjertes ureflecterede Udgydelser, naar det siges,
at Bruddet i 1873 maatte ønskes helet igjen, eller synes ikke
Historien at maatte bevidne, at det, saalænge det bestaar, raaber
høit og lydt, at man har forladt de Stier, hvorpaa man før
med Hjertets fulde Fryd og Glæde vandrede? Maadtte vi ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
