Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nogle Tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
land, og ikke den hannoveranske Landskirke som
saadan. Saavidt vides stod ikke Hermannsburgermissionen i
andet Forhold til den hannoveranske Landskirke, end at dens
Styrelse indvilgede i at meddele de i Hermannsburg uddannede
Missionærer Kirkens Ordination.
Et Moment i Retning af det landskirkelige finde vi
forresten i den Bestemmelse, at de Uddragende skulde betragte sig
som et Led af den hannoveranske Landskirke. Hvad dette
angaar, maa der imidlertid lægges Mærke til den Combination
af Mission og Kolonisation, som Harms vilde. Det var ikke
alene Missionærer, som sendtes, men ogsaa Haandværkere, og
den af disse bestaaende „Menighed“ skulde da søge som en liden
Koloni at forsørge sig selv. Nu, at en Koloni af Udvandrere
fra Hannover saavidt muligt anser sig som et Led af den
hannoveranske Landskirke er jo ikke at forundre sig over. Et andet
Spørgsmaal, som man her maa gjøre, er, hvordan en saadan
hannoveransk Menighed kommer til at stille sig til de Indfødte,
som efterhaanden vindes for Evangeliet og optages i
Menigheden. Det indsees ikke let, hvorledes Zulukaffere stulde kunne
ansees som Lemmer af den hannoveranske Landskirke, hvormeget
de end ere Lemmer af den lutherske Kirke og paa den anden
Side kan det dog vel neppe være Meningen, at de hjemmefra
sendte skulde danne en Menighed, inden hvilken der vilde findes
alle Sjælesøorgerne, og de Indfødte en Menighed! Med
Undtagelse af dette Punkt, om hvis theoretiske Rigtighed og practiske
Udførbarhed der vel kan være grundet Tvivl, er
Hermannsburgermissionen en ligesaa privat Gjerning som noget Selskabs,
hvormeget den end vandt almindelig Indgang hos den
af Harms’s mægtige Personlighed grebne Menighed.
Leipzigerselskabet har som bekjendt stillet sig paa strengt
confessionel Grund, og dets Tilblivelse kan siges at være den
confessionelle Retnings Reaction mod den Latitudinarisme, som
netop, hvor det gjaldt Missionen, saa meget havde gjort sig
gjældende. Flere af de Mænd, som havde staaet i Berørelse
med dette Selskab, hører blandt de mest fremragende inden den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
