Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nogle Tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
lutherske Kirke. Blandt dem, der først med noget Eftertryk
talte om en Missionsgjerning paa luthersk Grund, var
Rudelbach og Scheibel: den sidste traadte endog ind i Bestyrelsen for
Missionsforeningen i Dresden og var væsentlig Aarsag til
denne Forenings heldige Udvikling. I 1836 dannedes det
evangelisk-lutherske Missionsselskab i Sachsen, og
senere er som bekjendt Sædet for dette Selskabs Bestyrelse flyttet
til Leipzjig. Som Directør for den ligeledes til Leipzig flyttede
Missionsskole har Dr. Graul virket i en lang Række af Aar.
Saavel dette Selskabs Tilblivelseshistorie som de Mænds Navne,
der have optraadt i Forbindelse med det, og da ogsaa den
Omstændighed, at den „fra Leipzig ledede Mission i Hjemmet er
blevet til et Arbeide, til hvilket lutherske Kristne i alle Lande
langt ud over Tysklands Grændser have sluttet sig“ (Plitt) maa
nu vel med adskillig Styrke overbevise os om, at vi her have
med ægte lutherske Principer at gjøre, at vi her have et
Arbeide for os, som ikke godt kan beskyldes for individualistiske og
separatistiske Tendentser. Og dog, mon vi ikke have et privat
Selskab for os? Det kalder sig i hvert Fald selv med det
almindelige Navn Selskab, og dets Bestyrelse er saavidt vides et
„Collegium for den evangeliske lutherske Mission“ i Leipzig, der
slet ikke er noget Led inden den sachsiske Landskirkestyrelse. Og
mon virkelig dette Selskab tenderer mod en organisk Indgaaen
i nogen luthersk Landskirke? Det er slet ikke rimeligt, thi det
stiler jo paa at concentrere om sig al luthersk
Missionsvirksomhed, noget som da i høi Grad er lykkedes,
forsaavidt det har fundet Tilslutning ogsaa udenfor Tydskland, og
denne Tendents synes temmelig forskjellig fra det at ville
indorganisere det i nogen enkelt Landskirke.
Hvad jeg med disse korte Notitser har villet, det er at
paavise, at der aldrig inden den lutherske Kirke før den svenske
Kirkes Forsøog har været institueret en som en statskirkelig
Gjerning optrædende Missionsvirksomhed rettet paa Evangelisation
af Hedningerne i Almindelighed. At indgaa paa nogen
Undersøgelse af, hvordan Missionsgjerningen forresten kan have stillet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
