Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
forfattede et par originale, historiske skrifter, men især er han
kendt som afskriver både al sagaer og rimer, men som de fleste,
der kun af interesse og for egen regning afskrev. tog han det
ikke så nåje med den absolute nojagtighed. En mængde al hans
afskrifter findes i den Arnamagnæanske samling.
Bison Be sm fo ur S et usso nm er olfe bleven
nævnet i del foregående. Denne mærkelige mand er født 1605
GØR TO TETGYS ET Tan studerede Kobenhavn 5-år (1624-29),
rar 1632—38 konrektor i Roskilde, blev magister 1633 og nød
stor anseelse som lærd, især som klassisk filolog. lan var
biskop i Skålholt 1639—75. Tidlig kastede han sig over studiet
af oldliden og dens skatte. I modsætning til Arngrimur foretog
han sig tidlig al.samle og kobe handskrifter; for Arne
Magnusson er det bam, der i sa henseende har den største for-
tjæneste. Gangen i denne hans virksomhed kendes dog ikke
nu i enkeltheder.
Det forste vidnesbyrd om Brynjålfs håandskriftbesiddelse
hidrører fra foråret 1639; da besøgte han sin gode ven Stephanins
i Sorø og forærede ham det beråmte handskrift af Snorra-Edda.
hubs S te p hands (15991650) var som bekendt
en grundlærd mand, en af Danmarks store lærde i den forste
halvdel af det 17. årh., særlig bekendt for sin udgave af Saxo
(1645). Han blev professor i Sorø 1629, og var kgl. historiograf
fra 1639. Til sin ven, biskop Brynjoålfur, tyde Stephanius tit
og ofte, eftersom han kendte dennes rige kundskabslylde og
litterære hjælpemidler. Brynjålfur holdt ikke selv af al skrive
bøger, men til at skrive lange breve, der kunde svulme op til
hele afhandlinger og til at yde bidrag til andres værker — lige-
som senere H. Gram — dertil var han heller end gærne villig.
Til Stephanins sendte han saledes efterhanden bemærkninger
til Saxo af filologisk-antikvarisk indhold, som han kaldte:
Pericula in Saxonis grammatici Historiam Danicam. (eller:
Conjectanea ad S. gr.). Disse bemærkninger optog Stephanius
i sin udgave blandt Notæ uberiores (et selvstændigt værk med
oplysninger til Saxo). Foruden Edda-håndskriftet ejede Stepha-
nius uogle andre vigtige islandske og norske handskrifter
(Grettiss., Hkr-brudst.); — hans bogsamling blev af hans enke
solgt til grev M. dela Gardie 1652; denne skænkede den
3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
