Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
mentar (1903): det er et særdeles flittigt arbejde, men ikke
i samme grad tilfredsstillende, hvad behandlingen af teksten
angår, der er meningsløst konservativ, ligesom også kommen-
taren er meget mangelfuld. Heinzel vil i ovrigt blive omtalt i
en anden sammenhæng. O. Jiriczek, i Wirzburg, udgav
Bosasaga og Bosarimur (1893 og 1894).
Særskilt omtale forijæner endelig tyskeren E. Kålbing,
prof. i Breslau (18416—99). der med særlig dygtighed og indsigt
har taget sig af de romantiske sagaer (oversættelser
af oldfranske og oldengelske digte): han udgav Riddar’a-
SFORS RL T S7 2 HEP Far ele satss,e Mir mannse. og 11),
KS ASER abs SETS 75 S2)F Vores soon ss, (Saga
bibl. 7. h.). Han har også skrevet flere litteraturhistoriske af-
handlinger angående enkelte herhenhørende værker. Sammen
med G. Cederschidld har han bidraget mest til at oplyse og
fremdrage denne side af den norsk-islandske sagalitteratur.
lead Eko æmndere er at nævne: B. Symomns,
prof. i Groningen (f. 1853), der påtog sig at give en kritisk ud-
gave af Eddadigtene med udforlig indledning og kom-
mentar. Heraf er teksten udkommen (1888 og 1901) samt den
meget udforlige indledning (1906), hvori forfatteren på en
grundig, kritisk og upartisk måde behandler alle spårsmål ved-
rørende Eddadigtene. Dette arbejde vil blive udgangspunktet
for fremtidens behandling af disse. R. Boer, prof. i Amster-
dam, udgav kritisk OØrvaroddssaga (1888), Bjarn-
arsaga (1893), samt Grettissaga (i Sagabibliothek,
SÆT 000) frk dr. Posthumus Kjalnesingasaga
(1911) og dr. v. Ee de n Utrecht-håndskriftet af Snorra-Edda
(1913).
Også i A merika er man i de senere ar begyndt at drive
nordiske studier. Nogen udgivervirksomhed er der dog endnu
ikke udfoldet dér i synderlig grad. G. Flom har udgivet
Kongespejlets hovedmembran fototypisk (1915). A.Le Rov
Andrews har i Sagabibliotek 14. h. udgivet Hålfssaga (1909).
Som man ser, er det hovedsagelig Eddadigtene og
fornaldarsagaerne, der har tiltrukket de tyske lærde;
det kommer tildels af, at det især var dette område, hvorpå
et nyt arbejde var at gåre. Til alt dette skal føjes, at der i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
