Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
kun udtog af Rumolfs bog og var uden betydning. Der
skuldemnere til eres bere kalk 7 ulden ifø FS plrforg le
shui aUiS KE forståelse på et bredere grundlag var
nødvendig. En sådan havde kun langsomt kunnet vokse frem,
og alle enkeltiagttagelser måtte først gøres. Sådanne eller
tillob til sådanne blev tidlig gjorte; af de ældre forskere kan her
to” særlig nævnes. Hollænderen Franciscus Junius
d. yngre") (1589-—1671), em meget belæst og skarpsindig mand,
der var en af de forste, der studerede ældre germanske sprog,
fik eodex argenteus (Ulfila) ihænde og udgav den (1665) med et
glossar. Han er inde på visse lydovergange eller forhold mel-
lem germansk og latin, som f.eks. at £ i latin svarer til germ. h.
Lambert ten Kate, også en Hollænder, (1674—1732),
en anden meget skarpsindig og gennemskuende lærd, fik gen-
nem gotisk middel ihænde til at forske de germanske sprog
dybere; han forfattede en gotisk grammatik og blev slået af
den indre lighed mellem de germanske sprog, og han konsta-
terede først de stærke verbers aflydsformer indenfor disse.
M. h. t. ctymologier gik han meget systematisk til værks.
Svenskeren Johan Ihre (om hvem mere nedenfor) fastslog
de fleste konsonantovergange fra latin til nordisk, uden dog
at finde den eksakte lov derfor. Da trådte grundlæggeren på
dette område R. R ask frem (1737—1832)7 . Rask, en bonde-
sån fra Fyn, var et ualmindelig skarpt og tidlig udviklet hoved;
allerede i skolen syslede han med selvstændige sproglige studier,
især efter at han som præmie havde modtaget Snorres Henms-
kringla (folioudg.). Ved hjælp af oversættelserne lærte han sig
at forstå grundsproget og med genial sikkerhed uddrog han de
enkelte sprogformer og stillede dem i system. Rask var den
fødte svstematiker. Student blev han 1807, og kun 4 år efter
udkom hans beråmte Vejledning (færdig 2 år for); 24 år
gammel havde han altså udgivet et banebrydende, selvstændigt
videnskabeligt arbejde så at sige uden nogen forbilleder. I bogen
ly Hans fader var fransk, moderen Hollænderinde; selv var han
født i Heidelberg og han opholdt sig længe i England.
2y Jfr. Wimmer: R. Rask (1887), V. Thomsen: Sprogvidenskabens
hist. s. 39 fl., H. Pedersen: Sprogvidenskabens historie (1916) s. 41, 43f.,
32.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
