Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
traadt ganske lempeligt, næsten blødt. Og mens hun saa ned-
over sit lille visnede Legeme, vendte denne bitre Klage — hun
kunde ikke gjøre for det! — den vendte sig mot ham, der bred
og stærk laa i Sengen. Og selve denne Seng, som havde fulgt
hende, indtil den var slidt og medtaget af Flytninger, den blev
til hele hendes Liv. Der havde hun født alle sine Børn og 1
Tidens Løb ladet efter sig sin Skjønhed, sin Kvindelighed ind-
til de sidste Rester, — altid mere træt, mere opslugt af at være
alt for andre og ingenting for sig selv; aldrig forstaaet, bare
brugt, forsømt og udslidt.»
Det er tanken om en fornuftig barnebegrensning som duk-
ker op her. Kielland uttalte sig ofte mot «den letsindige Børne-
avl». (Sml. «Erotik og Idyl».)
«Else» (1881), hans fortryllende lille julefortelling, er en
voldsom anklage mot de «fine» herrer for deres misbruk av
arbeiderklassens døtre. De samme overklassemenn som forfører
og ødelegger de unge, fattige piker, taler hykkelsk om «den ringe
moralske Kraft hos de lavere Klasser».
Kielland delte for øvrig ikke Bjørnsons begeistring for hanske-
moralen; han syntes kravet på «renhet» hos den unge kvinne
var overdrevet, og at renheten efterhånden vilde synke i pris,
mens mennene vilde bli mindre lettsindige, så det blev en «pas-
sende gjensidig fordragelighet».
I «Gift» (1883) viser han hvordan fru Wenche Løvdal —
frigjort og kunnskapsrik — øder sine krefter i kamp med det
mannfolkpregede småbysamfund.
Også gjennem praktisk virksomhet søkte Kielland å heve
kvinnen. Han hjalp sammen med sin søster, malerinnen Kitty
Kielland, «Leseforening for kvinner» i Stavanger med penge-
gaver til husleie og kjøp av bøker, og tigget sin forlegger, etats-
rad Hegel, om bøker til den.
Han led av en slags ulykkelig kjærlighet til Camilla Col-
lett og sørget over at hun ikke stolte på ham som partimann.
%
I tiden fra omkring 1875 til omkring 1890 har, som man
forstår, norsk diktning 1 høi grad virket eggende og fremmende
på kvinnefrigjørelsen. Ofte skjedde det bare gjennem noen
replikker, ved en enkelt scene, ved en enkelt person, likeså ofte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
