Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Indledning. Tiden før 1835
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8
Gik det i Begyndelsen smaat med Potetens Udbredelse varede
dette dog ikke længe. I Aarene 1807 til 14, medens Krig og Dyrtid
vanskeliggjorde Folkets Økonomi, lærte man at vurdere denne Plante,
hvis Dyrkning da tog Fart, saaledes, at den snart var almindelig over
hele Landet. Fra flere egne haves Underretning om, at Begivenhederne
i Krigsaarene havde betydelig Del deri. I Fjeldbygderne og tildels
Nordenfjelds gik det langsomt, idet man fandt, at Jorden ikke passede
for Poteten. I de oplandske, sydøstlige og sydlige Amter opgives 10
å 12 eller (Nedenæs) lige til 20 Fold, paa Vestlandet 10 å 15 og i
Søndre Helgeland 16 Fold.
Fodervæxterne var ikke komne i Brug, kun her og der spredte
Forsøg med Thimothei og kun i den sydlige Del af Landet, hvilket
oftest skyldtes en og anden »fremragende Landmand, oftest udenfor
Bondestanden «.
Det kgl. Selskab for Norges Vel udgav i 1812 en Anvisning til
Dyrkning af Thimothei og om engelsk og fransk Raigræs (Lolium
perenne og Avena elatior).
Lin og Hamp (Linum ussitatissimum og Cannabis sativa) dyrkedes
i de fleste Bygder til Husindustriens Brug. Behovet af Lintøi blev
hovedsagelig tilfredsstillet ved Husflidsarbeide. Paa Vestlandet dyrkede
man hellere Lin end Hamp, fordi Vinden knækkede dennes lange Stængler.
Noget regelmæssigt Sædskifte var der i Almindelighed ikke. I
Begyndelsen af Tidsrummet var kun Byg og Havre dyrket i nogen
betydelig Udstrækning, senere i Aarene indtil 1825 vandt Rugen i de
bedre Jordbrugsbygder, og Poteten overalt, større Udbredelse og indtog
en mere mærkbar Plads i Folkets Økonomi, men et rationelt og med
vort Lands Brugsforhold passende Skiftesystem begyndte dög først at
vinde nogen Fremgang, da Dyrkning af Fodewcexter eller egentlig
Engdyrkningen blev mere udbredt. Korn maatte under de raadende
Forhold dyrkes paa samme Jord flere Aar i Rad, kun en og anden
Gang i Skifte med Poteter. Under den tarvelige Dyrkning af Jorden
er det rimeligt, at Avlingerne var smaa.
I de stærkest kornproducerende Egne, hvor der tillige var ringe
Havnegange, holdt man ikke store Besætninger og fodrede Dyrene slet.
Gjødselproduktionen var liden og brugtes vistnok hovedsagelig til Byg
og maaske Poteter, og i nogle Bygder til Rug, medens Havren vel
oftest blev uden Gjødsling. Den gav derfor ikke sjelden kun 3 å 4
Fold, medens Byg opgives til 8 å 10 indtil 12 og Rug 12 til 20 og
i gode Aar endog 24 Fold. Kun nogle faa Steder i Smaalenene,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
