- Project Runeberg -  Oversigt over Det norske landbrug i det 19de Aarhundrede ved J(onas) Smitt /
25

(1901) [MARC] Author: Jonas Smitt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Agerbruget Tiden efter 1835

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— 25 —

Hertil bidrog ogsaa Loven om Arv af 28de Juli 1854, der bestemte,
at alle Arvinger skulde have lige meget, medens tidligere, mandlige
Arvinger fik en større Lod, og navnlig var den Aasædesberettigede
tidligere mere begunstiget, saa at han almindeligvis modtog Gaarden
paa gode Betingelser.

Formuen steg utvivlsomt. i denne Tid, men samtidigt steg
Pante-gjælden stærkt, idet man under den høie Værdsættelse af Eiendommene
ikke betænkte sig paa at lade store Summer blive staaende mod Pant
i Gaarden. Der solgtes i denne Periode Landeiendomme for hen ved
34 Millioner Spd. eller ca. 7*/2 Mill. mere end i foregaaende 5 Aar
og 11112 Mill. mere end i 1841—45. Et Tegn paa stigende Velstand var
ogsaa, at Udpantninger og Exekutioner aftog stærkt i de fleste Landsdele.

Under disse Forhold er det forklarligt, at Landbruget gjorde
Fremskridt. Vistnok foregik Opdyrkning af Jord, men paa • samme
Tid rettedes Opmærksomheden mere end før paa at bringe den dyrkede
Jord i høiere Kultur. Den systematiske Draining begyndte at vinde
Indgang og den første Rørfabrik blev i 1851 eller 1852 anlagt paa

*



Lundestad ved Fredrikshald. Et andet Teglværk begyndte i 1853 at
tilvirke Rør og samme Aar fik 3 Teglværkseiere, af Selskabet for Norges
Vel Laan paa 1000 Spd. hver, for at indrette sine Værker for
Tilvirkning af Rør.

Selskabet sendte ligeledes en ung Agronom med Stipendium til
Sverige, England og Skotland for at lære Draining, i Hensigt senere
at yde norske Landmænd Veiledning. Grundforbedringer optog i det
Hele i denne Tid meget Arbeide.

Disse større Krav til Jordens Arbeidning maatte selvsagt tillige
fremkalde Nødvendigheden af Fremskridt i Redskabsvæsenet, fra
Landbrugsskolerne spredtes i Aarene 1851—55 en stor Mængde Redskaber
af bedre Konstruktion og Haandværkere omkring i Bygderne arbeidede
efter disse Modeller, hvilket syntes at falde let, idet vort Folk altid har
vist Anlæg for tekniske Arbeider. Tærskemaskiner oftest for Hestkraft,
Rense- og Hakkelsemaskiner kom i Brug.

Fra flere Steder, hvoriblandt nævnes Bygdø Kongsgaards Værksted
leveredes mange gode Redskaber, der blev anstillet Prøver med nye
Konstruktioner, for at komme til Kundskab om deres Brugbarhed og
hvordan de kunde forbedres.

I Omegnen af Christiania kom i Aarene 5 o de første
Damptærske-maskiner i Gang. Henimod Slutningen af denne Periode begyndte
ligeledes et mekanisk Værksted i Bergen at levere. Redskaber og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:52:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nolandbr19/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free