Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Agerbruget Tiden efter 1835
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 26 —
ligesaa Rosings Værksted i Fredriksstad og Catrineholms Jernværk ved
Fredrikshald.
Disse Værksteder arbeidede dels efter indførte, fornemlig engelske,
dels efter egne Konstruktioner og leverede i det Hele taget et godt
Arbeide. Fra Aaret 1860 begyndte tillige den høiere Landbrugsskoles
Værksted i Aas at levere Redskaber. Der foreligger fra de fleste
Landsdele Beretning om, at Redskabsvæsenet gjorde gode Fremskridt.
Under de saaledes kort antydede Forhold skulde man ventet, at
Dyrkning af Korn var gaaet stærkt frem, men, som ovenfor anført, kom
der tilsyne en Standsning i denne Gren af Landmandens Bedrift,
saaledes at den absolute Mængde af Sæd i 1865 var 2 pCt. og
Bygværdien 0.7 pCt. mindre end i 1855, og uagtet Poteten steg med
22 pCt., var den samlede Bygværdi ikke stegen med mere end 6 pCt
Aarsagen hertil var fornemlig den Forandring i Brugsmaade, som i
Aarene 50 kom til Gjennembrud.
Allerede i længere Tid var fra adskillige Hold den Mening gjort
gjældende, at Kvægholdet burde gives en mere fremtrædende Plads i
det norske Landbrugs Økonomi. Overlærer Sverdrup havde givet denne
Tanke Udtryk i den Sætning: »Engen er Akerens Moder«, dermed
vilde han antyde, at et veldrevet Husdyrbrug med bedre Fodring af
Dyrene, er Betingelsen for et lønnende Agerbrug. Han havde i
Overensstemmelse dermed optaget Engdyrkning i Brugssystemet paa
Sk olegaarden Semb og søgte at bibringe sine Elever Forstaaelsen af
dens Betydning.
Senere gav andre Fremskridtsmænd Tanken et mere tilspidset
Udtryk deri, at »det er af Fjøset Landmanden skal have sin meste
Intækt«. Midlet til at vinde denne Indtækt — Dyrkning af
Foder-væxter — begyndte i de senere af Aarene 40, og end mere i 50 at
vinde større Udbredelse, man indrømmede disse Væxter stadigt en
større Del af Gaardens dyrkede Jord saaledes, at 1865 var uagtet
den stærke Udvidelse af Hvede, Rug og Poteter, det med Korngruppens
Væxter tilsaaede Areal kun 43,442 Maal større end i 1855, medens
der angives i disse 10 Aar at være dyrket 292,410 Maal ny Jord.
Engdyrkning blev i disse Aar almindelig optagen i Sædskiftet og
Dyrkning af Rodfrugter vandt samtidigt nogen Udbredelse.
Denne Retning i Brugsmaaden, som kom til Gjennembrud i
Aarene 50 og betegner en Systemforandring i det norske Landbrug,
blev forsat ogsaa i næste Tiaar, forsaavidt Mængden af Sæd ikke
undergik betydelig Forandring. Kun Rug, Byg, Erter og Poteter viser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
