- Project Runeberg -  Oversigt over Det norske landbrug i det 19de Aarhundrede ved J(onas) Smitt /
27

(1901) [MARC] Author: Jonas Smitt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Agerbruget Tiden efter 1835

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

27

nogen Stigning, 22.7, 12 og 4 pCt., men Sum af Korn kun 1 og
Bygværdi 3 pCt.

Den i Tidsrummet foretagne Nydyrkning, som ikke var ubetydelig,
blev hovedsagelig nyttet til Fodervæxter, væsentlig Engplanter. Den
Opfatning, at Engdyrkningen burde være Hovedsag, kom paa en
afgjørende Maade tilsyne i Aarene 1875—90, da Mængden af Sæd blev
indskrænket for samtlige Kornarter, med tilsammen 7,3 pCt. og Poteten
steg med kun 2.9 pCt. Bygværdi af Korn -r- 8.7 og Sum af Bygværdi

4.1 pCt.

Samtidigt viser de statistiske Opgaver, at Engdyrkningen gik
betydeligt frem.

I 1875 var udsaaet 448,110 kg. Engfro,

1890 » » 775>JI4

»

Forskjel, Stigning 327,004 kg. = 73 pCt.

Regnes med Sæd 2.$ kg. pr. Maal, findes for 1875 nv tillagt
Eng 179,240 Maal og i 1890 skulde der være tilsaaet 310,045 Maal,
Udvidelse 130,805 Maal =73 pCt.

En Beregning over det virkelige Areal af dyrket Eng i Landet
er meget vanskelig og paa Grund af de forhaandenværende Oplysningers
Ufuldstændighed meget usikker. Det samlede Areal er lig det aarlig
tilsaaede, multipliceret med det Antal Aar, hvori Engen ligger mellem
hver Gang den ompløies. Dette Tidsrum er imidlertid meget foiskjelligt
fra 3 til flere — et meget skiftende Antal Aar. Mange Landmænd
finder det ubeleiligt at ompløie Engen oftere, end Græsvæxtens Aftagen
gjør det ligefrem nødvendigt, og det er klart, at Skjønnet herom falder
meget forskjelligt.

En anden Kilde til Usikkerhed er Bestemmelsen af den Mængde
Frø, som udsaaes pr. Maal. Den off. Statistik angiver 2.6 kg. Vistnok
har 2.5 kg. ($9B) pr. Maal været meget almindeligt for rationelt drevne
Jordbrug, men mange Landmænd saar mindre og adskillige lader Jorden
græsbinde sig selv.

Som Gjennemsnit er 2.5 kg. Engfrø pr. Maal vistnok for høit,
men om dette Tal for Sikkerheds Skyld bruges, skulde der i 1890
være tilsaaet med Engfrø 310,045 Maal, mod 179,240 i 1875, en
Stigning af 130,805 Maal. Regnes, at Engen ligger i 5 Aar skulde
Arealet af dyrket Eng i disse 15 Aar være udvidet med 654,025 Maal.
Dette er skeet, dels ved Nydyrkning af Jord, dels ved Indskrænkning
af Kornsæden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:52:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nolandbr19/0041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free