Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Husdyrbruget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 7i —
Kvægslag — det stedegne erkjendes som brugbart, medens alt » Fremmed«
d. v. s. Dyr, som selv, eller maaske deres Starnforældre for nogle
Generationer tilbage er hentet fra en anden Bygd betegnes som forkastelige*).
Om Erfaring har vist, at Kvæg fra en anden Egn trives ligesaa godt paa
Stedet, som Bygdekvæget og byder storrc økonomiske Fordele end dette,
tages ikke altid i Betragtning. Endog Bygdechauvinismen har undertiden
været tagen til Hjælp i Kampen mod »det Fremmede«, idet ivrige
Mænd, der ville optræde som Ledere, fremhæver det som mere ærefuldt
at arbeide med Bygdens eget Kvæg end at ty til det »Fremmede«.
I denne Strid har man glemt, at om et Kvægslag er fostret i en
anden Bygd, har dette ingen Betydning, naar Livsforholdene i Dyrenes
Hjemstavn er lig dem, under hvilke man vil bruge dem.
Dyrene er da ikke fysisologisk fremmede og det geografiske
Begreb har i denne Henseende ingen Betydning.
i flere Aar skudt tilside af de toneangivende Mænd paa Kvægbrugets Omraade
og der er ingen Tvivl om, at de ivrige Forkjæmpere for det stedegne har gjort
vore Gaardbrugere stor pekuniær Skade, ved at trække Opmærksomheden bort
fra Hovedpunkterne for et økonomisk Fjøsstel og lede Folks Tanker saagodtsom
udelukkende hen paa det forholdsvis mindre vigtige Spørgsmaal om Racer og Farver.
I Landbrugstidende No. 555 for 29de Juli 1898 anføres Udtalelser i Hamar
Stiftstidende, fra en stærk Tilhænger af den »stedegne ’< Retning, hvori han
fremholder, at »man nu i flere Aar har oflfret Melk mærkerne, for at finde Dyr der
tilfredsstiller Fordringerne med Hensyn til Kropsbygning og Ensartethed. Dette
er en forkjert Ledelse af vor stedegne Kvægavl, som Gaardbrugernes Pung vil
komme til at svie for«. Og videre: »Vi har ikke Raad til at overse den
økonomiske Side af Sagen«.
Redaktionen anfører videre en Vttring af en stedegen Gaardbruger ved
Hamarudstillingen s. A. »Det var uheldigt, at vi begyndte med det stedegne;
men naar vi nu engang er begyndt, maa vi jo fortsætte med dem« og dygtige
Opdrættere kan jo bringe noget godt ud af enhver Race.
I Landbrugstidende No. 570 5te August 1898 fremhæves endvidere Udtalelser
fe
af den samme stedegne Forfatter i Hamar Stiftstidende, hvori han fra Udstillingen
paa Hamar samme Aar beretter, at de udstillede Telemarksdyr bærer
Vidnesbyrd om, at Racen paa Hedemarken kan udvikle sig fordelagtigt, baade med
Hensyn til Kropsbygning og Melkproduktionen. Og i flere Samlinger med
selvtillagte Dyr, kunde man finde saa fremragende Dyr, at de neppe overgaaes
af direkte indkjøbte. Han udtaler det som uberettiget at frakjende disse Dyr
Evnen til at trives paa Hedemarken, og kaster saaledes uden Videre overbord
den Paastand, hvormed Striden mod Teleinarkskvæget blev reist omkring
Aaret 1880.
*) Ved et Landmandsmøde i Hamar 1882 advarede Landbrugsskolebestyrer Hirsch
Hedemarkens Opdrættere imod Avl med Telemarkskvæg, fordi det var fremmed.
Han blev imødegaaet af Godseier Omsted, Cand. O. Sandberg og
Landbrugs-direktør Smitt og Erfaringen har renere vist at hans Advarsel var ganske
unødig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
