Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Husdyrbruget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 72 —
Et Udslag af den samme ensidige Betragtning er, at man tildels
har villet betegne Kvæget i hvert Bygdelag eller Dal føre, s Dm særskilt
Race, medens det i de søndenfjeldske Fjelddale hjemmehørende Kvæg
vel nærmest maa betegnes som Varieteter af den samme Grundform,
som vi ville kalde Norsk Fjeldkvæg.
Den Opfatning, at det heldigste for os er at arbeide med Landets
egne Kvægslag er udentvivl rigtig, ialtfald for de fleste Landsdele.
Om der i en saadan Bevægelse undertiden kan komme tilsyne nogen
Overdrivelse, eller Ensidighed, har ikke saa meget at sige. Mange
eller kanske de fleste af vore Varieteter af Hornkvæg viser sig ved
god Fodring og Behandling at være gode Melkere, og har Anlæg til
Forædling. Det maa dog erkjendes, at den ene vel kan være et
bekvemmere Materiel at begynde med, end den anden.
Paa den anden Side kan man ikke heller underkjende den Mening,
som er almindelig blandt Opdrættere i Bygderne i det Trondhjemske
og tildels i Smaalenene, at Ayrshires er en for disse Bygder skikket
og fordelagtig Kvægrace. Den er nu saa almindelig udbredt i Bygderne
omkring Trondhjemsfjorden, at den i stor Udstrækning har sat sit Præg
paa Kvægstanden, og man er ikke tilbøielig til at bytte den med
nogen anden.
Det eneste Kvægslag, som vides i nogen større Udstrækning at
være ført til andre Landsdele som Avlsdyr, dels for Renavl, dels for
Blanding med det hjemmehørende Kvæg er Telemarkskvæget. Dette
har været prøvet paa mange Steder, saavel Søndenfjelds, som paa
Vestlandet og Nordenfjelds og har vist sig at kunne trives overalt, hvor
det har været prøvet og har fundet rationel Behandling. Vistnok var der
anbragt to smaa Stamhjorder paa Vestlandet, som efter faa Aar blev
nedlagte, men disse vare for smaa og kom aldrig under en Behandling,
som kunde give noget Resultat. I Jarlsberg og Nedenæs Amt samt i
Bygderne omkring Mjøsen, fornemlig Hedemarken og Toten, saavelsom
paa Ringerike er Telemarkskvæget indført i Mængde og har vundet
stort Bifald. Det har ligeledes vist sig triveligt i Smaalenene, Akershus
og i Søndre Trondhjem Amt
Af andre Kvægslag, som har været prøvet udenfor sin Hjemstavn,
kan nævnes Hallingdals- og Lyngdalskvæg, men dette er kun skeet i
mindre Udstrækning, mest som Brugsdyr og har intetsteds havt nogen
Betydning for Avlen.
Der er i den senere Tid, omtrent fra omkring Aaret 1880
kommen tilsyne en større Interesse for Husdyrbruget, der fornemlig viser
sig i Retning af Fremskridt i rationel Avl, større Omhu i Valget af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
