Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hestavlen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bortseet fra Slutteriet paa Jerkind, oprettet 1844, ned-
lagt ^7io 1856, blev Arbeidet for Hestavlens Opkomst op-
taget af Statsmyndighederne i 1857, idet Storthinget bevil-
gede 2000 Spd. aarlig i Budgetterminen til Forbedring af
Landets Hestavl, navnlig Stationering af Stamhingster. Dette
blev strax ivaerksat, idet man efter Lindequists Forslag
forst og fremst S0gte »at fremme en for Jordbruget, Skov-
driften og Skydsvaesenet tjenlig Hestrace.« »Hertil kraeves«
siger Lindeqiiist (^Vii i^S^) »en Hest, som i hele sit Ydre
baerer Praeg af Kraft, Haardfarhed og Udholdenhed, raed et
foieligt Sind,« dygtig til Arbeide medens den tillige bor
kunne holde ud i et jaevnt og rask Trav, »hertil udfordres i
Saerdeleshed« — anforer ban — »en staerk Hals, muskulose
Bover og bred Bringe, saa at Hesten, som man siger, fylder
godt i Saelen. brede og kraftige Ben med korte Koder, tykke,
haarde og seige Hover, samt i det hele en afrundet og taet-
bygget Krop. Huden maa vaere tyk og forsynet med grove
Haar, for at kunne modstaa Klimatets Haardhed og Ssele-
toiets Indvirkning, hvorhos Foddeme maa vaere forsynede
med et udviklet Hovskjaeg, for at kunne modstaa skadelig
Paavirkning af dybe Veie og Skare.« Storrelsen onsker ban
ikke over 10 Kvarter (157 cm.). Disse Egenskaber fandt
ban i udpraeget Grad hos de bedste norske Heste.
At Lindequist hermed bar sigtet til den gudbrands-
dalske Hest fremgaar med Bestemthed af bans Beretning
1858, Side 11: »For det forste er den gudbrandsdalske
Hest, i sit Slags, det vil sige som Arbeidshest og Kjorehest
meget god og staar i denne Henseende idetmindste blandt
Norges Heststammer uovertruffen, og det bor bemaerkes, at i
de Distrikter, som nu staar ved Siden af eller fremfor Gud-
brandsdalen, er alle fremragende Dyr af gudbrandsdalsk Her-
komst.« »Den gudbrandsdalske Hest bar et saa eiendom-
meligt Praeg, at den er let at igjenkjende hvorsomhelst og
iblandt nok saa mange Hestracer.«
Et ganske afgjorende Udtryk for sin Opfatning af den
Type, som burde danne Grundlaget for Udviklingen af en
god norsk Hestrace giver Lindequist i Reglerne for Statens
Hestudstilling paa Stav 1869 § 9: »Kun saadanne Heste^
som med Hensyn til passelig Storrelse, Legemsform, Form-
fyldighed, Benforhed og ovrige Egenskaber ere saa beskafne,
at de kunne stilses i Klasse med de solideste og bedste
gudbrandsdalske Heste kunne tilkjendes Praemie.« Disse til
forskjellige Tider, af den forste Leder for Statens Foreta-
tagender til Hestavlens Opkomst givne Udtalelser viser med
Bestemthed, at det var den staerkbyggede gudbrandsdalske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
