Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hestavlen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hest – DOlehesten, som i en mere udviklet og formfuldendt
Skikkelse stod for bans Syn, som Idealet af en norsk Hesl.
Ledet med Ombu og Kraft i den saaledes antydede
Retning, vilde der utvivlsomt vaere konimet Plan og Enhed
i vor Hestavl, men denne stserkt udtalte Opfatning af den
foreliggende Opgave, blev ikke saaledes fert ud i Livet, at
noget dertil svarende Resultat kunde fremkomme.
Der blev efter Storthingets Bevilgning af 1857 i Aa-
rene indtil 1861 efterhaandien kj0bt 15 norske Hingster og
en Blodshingst, Zarif fra Ottenby Slutteri i Sverige. Efter
Bestyrerens ovenfor anforte Udtalelser skulde man ventet,
at alle de norske Hingste var blevne valgte af den gud-
brandsdalske Type, men dette blev ikke Tilfaeldet. Af de
15 Hingster betegnes af kyndige og kjendte Maend de 8
som tilhorende Doletypen, medens 7 henregnes til en lettere
Form.
Dette bar vel naermest havt sin Grund i, at Bestyreren
ikke i alle Tilfselde atod belt fri i Valget af Hingst. Det
var nemlig knyttet som Betingelse til Bevilgningen, at Hingst-
bolder, som selv vilde bidrage til Kjobesummen for Hingst,
fortrinsvis skulde komme i Betragtning, ved Stationering af
Hingsterne, og det er selvsagt, at der da maatte tages Hen*
syn til bidragydende Opdraetteres eller Distrikters 0nsker.
Ved Statens Hestudstilling paa Stav blev heller ikke
Bestemmelsen om den gud brandsdalske Types Eneberettigelse
gjennemfort. Uagtet den ovenfor anforte Bestemmelse i Ud-
stillingsreglernes § 9, blev ved Udstillingen de forskjellige
Typer — Doletypen og de lettere Former, ja endog Kryds-
ningsafkom efter udenlandske Hingster og norske Hopper,
praemierede uden nogen Bemserkning eller Forklaring.
En hertil medvirkende Aarsag var udentvivl, at der
hyppig vexledes Frisdommere. Bestyreren ansaa dette hel-
digt for at modvirke Misnoie med Bedemmelsen, der efter
bans Mening maatte vinde mere Anseelse og Tillid, naar
forskjellige Dommere kom til samme Resultat. Folgen af
dette hyppige Skifte af Personer var naturligen, at Prisdom-
men blev meget vexlende, ifolge den bos de fungerende
Maend raadende Opfatning af, hvad der var praemievaerdigt.
Prisdommerne synes ikke at have anseet sig bunden ved Reg-
lernes § 9. Disse Forhold f0rte til, at snart Doletypen,
snart de lettere Former kunde blive foretrukne og Usikker-
heden i det hele System blev saa fremtraedende, at Opdraet-
teme tilsidst ikke fandt nogen Veiledning i Prisdommen.
For at raade Bod paa dette, blev der i Slutningen af
Aarene 60, fra interesserede Maend reist Krav paa Foran-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
