Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A a 1) n c il
3
A agre
goavkotæbme; 4, almotæbme; 5,
al-getæbme.
Sv. rappeni; rappetem.
A a b il e s ig, aabn ,rappaset,
Døren, Fjorden aabnede sig [or os,
ufsa, vuodna rappasi migjidi; der
aabnede sig en smuk Udsigt, cabba
oaidnos rappasi; der har endnu ingen
Vei aabnet sig for ham, i læk vela
gæidno sunji rappasam; der aabnede
sig et nyt Aar, de rappasi odda
jakke; 2, ravvasmet; 3,aabne sig af
Tørke, jogrçat, om Sammenføjninger,
Mosstopninger, o. s. v.
Sv. 1, rappaset, Jorden aabnede
sig, ædnam rappasi; 2, rappenet; 3,
piæceket, naar Bordene i Baade o.
s. v. løsne og give sig fra hverandre.
Aabnelse, Aabning, s.
l,rap-pasæbme; 2, rawasmæbme; 3,jogrjam.
Aabning, s. 1, raigge, Aabning
i en Væg, i et Gjærde, raigge læ
sæinest, aidost; paa Søsiden af O en
er der Aabning, favla bæle sullu jo
ravas raigge læ; 2, goavkke, at gjøre
Aabningen trangere, mindre,
bas-skedet, uccedet goavke; 3, njalbine,
(Munding,) vi vare i Døraabningen,
uvsa njalmest læimek; Siekaabningen,
sækka njalbme; 4, Aabning i Huden,
Pore, oarre, Aabningerne i Huden
ere tilstoppede, oarek likest læk
dap-puni; 5, Aabning imellem Træer,
Stene, Klipper o. s. v„ loabme, loabme
niuorak, gædggeloabme; læg det i
Klippeaabningen ! bija dam
bafteloab-mai! 6, lådne, i en Klippeaubning,
bafteladni; 7, Aabning paa nyfødde
Børns Hoved og i ls, suddes; 8,
den nederste Aabning paa
Benklæder, njalinadak; 9, Aabningen
mellem Hoverne, halsse, ga33ehalsse; 10,
Aabning, Stolgang, have Aabning,
boikkat, har du Aabning? oa^okgo
boikkat?
Sv. 1, raike; 2, ræpposaje; 3,
rippe; 4, Aabning mellem Hoverne,
sluopce, sluopce ka3; 5, Aabning i
Is, jaurates, denne Søis er fuld af
Aabninger (Vog,) tat jaure jegqa le
jauratasist tieves; 6, jillekeni,
jilla-kobme, jillekeinraike; 7, Aabningen
paa Iser og paa nyfødde Børns
Hoveder, sudde, oivesudde.
Aabod, s. mafso.
A ådsel, s. 1, ratto, hvor
Aad-selet er, der forsamle sig Ørnene,
gost ratto læ, dasa eoagganek
goas-skemak; Ulven spiser Aadsler,g umppe
radoid borra; 2, rask; 3, raiSSo, 4,
rassko, Ulven har kun efterladt
Aadseler, gumppe læ guoddam dušse
raskoid; 5, bask. Blive tilAadsel,
v.rasskoluvvut. Gjøre, forvandle
til Aadsel, v. rasskoluttet.
Sv. 1, parvo; 2, skira, skyro; 3,
suoksa.
Aag, s. 1, gæses, tager mit Aag
paa Eder, thi mit Aag er gavnligt,
valddet muo gæssa bagjelassadek,
dastgo muo gæses avkalas læ; komme
under Aaget, gæssa vuollai šaddat;
2, spakko.
Sv. 1, svakka, valdet ecebte nala
mo svakab, mo svaka le suottes; 2,
kisa, (Kløv).
Aager, s. I, lovetes avkastallam;
2, gæssem; drive Aager, 1, gæsset;
2, lovetes lakkai avkastallat.
Sv. 1, tuorem; 2, hila auke; 3, ila
auketallem.
Aager karl, se Aagrer.
Aagerrente, s. lovetes vuoitto.
Aa gre, v. 1, lovetes avke
valddet, den Mand lever af al aagre,
dat olmai ælla lovetes avke
valdde-mest;2, gæsset; 3, avkastallat,aagre
med sit anbetroede l’und, osskalduv-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
