Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
II o v
279 Ilovedgrus
Hov, s. ^33.
Sv. 1, ka3; 2, qucppcr, kløvet Klov,
sliiopčo quepper.
Ho ved, s. 1, oaivve, fra Hoved
til Fod, oaivest juolggai; jeger ikke
frisk i Hovedet, im æle oaivest; have
ondt i Hovedet, oivin læt; faa ondt
i Hovedet, oividi šaddat; have noget
i Hovedet, oaivest læt, oaivest
lakkai læt, vidneoaivest læt; faa noget
i Hovedet, oaivvai šaddat; har du
taijet disse Efterretninger af dit eijet
Hoved? lækgo daid sagaid jeccad
oaivest roggani? lifeven kom med
Hovedet først ud, rievan bodi oaive
geci olgus; Dyret laa med Hovedet
nedad, sivet oroi vulus Oivi; Hovedet
paa Naalen, for Samfundet, nalo,
særve oaivve; 2, et stort Hoved,
jatte; 3, jierbme; 4, fietto; 5, muitto;
6, nuiittelvuot, Drengen har Hoved,
jierbme, fietto, muitto, muittelviiot
galle barnest læ; han har et godt,
slet Hoved, šiega, nævrre, liægjo
j. f. m. ni. sust læ; bruge sit Hoved,
jiermes adnet; gaa, handle efter sit
eget Hoved, su ječas jiernie, oaive
mield mannat, mænnodet; 7, jurd,
have mange Ting i Hovedet, ollo
muitost, jurddagest adnet; 8, faa
noget i sit Hoved, arvedet; 9, fittit;
10, boddiboattet, kan du faa det i
dit tossede Hoved? satakgo guoros
oaivve, dam arvedet, fittit, boddi
boattet? 11, Bryde sit Hoved, hegge sit
Hoved i Blød for at komme efter, for at
udfinde noget, ječas, jiermes, muitos
vuorjat, vaivedet maidegen arvedam,
boddi boattam, hutkkim ditti; barggat
smiettat, smiettam bargost læt; 12,
være kort for Hovedet, forgad læt
suttat; 13, støde en for Hovedet,
guoimes moarratattet; 14, gjøre en
Hovedet h uset, guoimes vuorjat,
vaivedet, gifsedet; 15, ikke være vel for-
varet i Hovedet, i adnet eielgga
jiernie, mielaid; jiermek æi læk; jirmides
ald i læt; oaivve i læk cielgas; 16,
det er et lystigt, uroligt Hoved,
illo-laš, rafhetutte olmuš dat læ; 17,
Blodet stiger til Hovedet, varak luittek
gulmi ala. Som har godt Hoved,
1, jierbmai, jiermalaš; 2, fiettolas;
3, muittel. Med Hovedet i Veiret,
1, fanka, Mennesket gaar med
Hovedet oprakt, olmus fanka va33a;
fankkot. Beise Hovedet i Veiret,
fankkat, Benene reise Hovederne i
Veiret, boccuk fankkajek; springe,
løbe med oprakt Iloved, fankotet,
Ulven løber med oprakt Hoved,
gumppe fankkot. Som har Hoved,
1, oaivag; 2, oaivasas. Som intet
Hoved har, 1, oaive-, 2, jierme-, 3,
fiedo-, 4, muitotæbme. 1, Oaive-,
2, jierme-, 3, fiedo-, 4, muitotesvuot.
Sv. 1, oive, bedække Hovedet,
oiveb kobcet; hegge sine Hoveder
sammen, oivites akti piejet; 2, cakke,
Hove da ar sag , s. 1, valddoašše;
2, oaivamus asse.
Hovedarving, s. ænas oase
arbbijægje.
Hovedbedækning, s. 1,
oaive-suogje; 2, oaivvegofcas; 3, luk; 4,
skubma, O: som Fruentimmerne
benytte om Vinteren.
Hovedbrud, s. 1, oaivvebarggo;
2, oaivevaivve.
Hoveddyd, s. 1, oaivve-, 2,
stuoramus ollesvuot, buorrebvuot.
Hovedegenskab, s. 1, oaivve-,
2, mafsolamus vuokke.
Hov edgjærde, s. oaivvevulus.
Hovedet, adj. kuns i
Sammensætning, 1, oaivag; 2, oaivasas,
tykhovedet, gassaoaivasas; 3, oaive, han
gik barhovedet, gaperettes oaive son
mannamen læi.
Hovedgrus, adv. se næsegins.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
