Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - N ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nytaar sdag
461
IN aer
Nytaarsdag,s. odda jage bæivve.
Sv. kaktsad peive.
Nytte, s. 1, avkke, være tit Nytte,
lavkken læt; hvad Gavn og Nytte har
det for os? maid hectoid ja avkid
adna datmigjidi? 2, appo; 3, gavdne,
har din Kone nogen Nytte af Ulden?
adna æmed dust ullo gavdnen?
hvorledes befinder du dig? jeg befinder
mig saaledes, at jeg ikke er til nogen
"Sytte, nioft ælak? im æle gavdnam
akkai; 4, hetto. Som er til ingen
Nytte, a, dušsalaš; 5, b, joavdelas;
0, til ingen Nytte, duššas" dušše
litli. Drage Nytte af, gjøre sig
Nytte af, avkastallat, omendskønt
iel synes unyttigt, ved han dog at
gore sig del nyttigt, josjoge
avke-æbnie oruši, likka son dietta
avka-itallat.
Sv. 1, auke; 2, patto; 3, gagne.
I Nytte, v. 1, avkkit; avkotet, det
■lyttede mig ikke, i munji avkotam;
ivkaiduttet; 2, avkastallet; nytte,
be-lylte Leiligheden, vuogas aige, dille
lvkken aldsis adnet.
Sv. 1, auket; auketet; 2, niktet;
1, adnet; 4, pattot.
Nytten, s. avkkiin, avkotæbme;
ivkaiduttem; 2, avkastallam.
Nyttig, adj. 1, avkalaš, en nyttig
■hivendelse af Tiden, aige avkalaš
idnem; avkotægje; 2, hettolas; 3,
i|>polas. 1, avkala^at; 2, hettolaj^at;
i, appola^at. Anse for nyttig,
av-iaset.
Sv. 1, aukelas; 2, gagnalas.
Næ, s. nuossam, Maanen er i Næ,
iianno nuossamen læ, belidi nuossam
æ manno.
Sv. manokask.
Næb, s. njudne; Næb, som
pip-ter ud igjennem Ægget, njudne
bol-amest. Som har Næb, njunnai.
Sv. njuonne.
Nægtey v. 1, biettadet, del er
Sager, som ikke lader sig nægte,
æi læk biettadam aššek; biettalet, ikke
lovede han Betaling, han nægtede
aldeles, i loppedam balka, biettali
aibas; jeg nægtede ikke at reise, im
biettalam vuolggemest; 2, šittet, han
nægtede for mig, son šiti must; 3,
gielddet, nægte sig selv noget, jecas
mastegen, jecaldes maidegen gielddet,
aldsis maidegen biettalet.
Sv. 1, hitet; 2, nadot, nadoi
vaddet.
Nægtelse, s. 1, biettadæbme;
biettadus; biettalæbme; 2, šittem; 3,
gielddo; gielddem.
Nænne, v. 1, rasskit, han
nænner neppe at sælge dig en saa
udmærket Kjøreren, illa raskistuva dunji
vuovddet daggar šiega hærge.
Sv. rassket.
Nænnen, s. rasskim.
Nænsom, adj. 1, sæstevas; 2,
armetægje. Sæsteva§3at. 1,
sæste-vašvuot; 2, arbmo.
Næpe, s. navr as.
Sv. naura.
Nær, adj. 1, lakka; nær os, lakka
migjidi; lagas, min nærmeste Nabo,
muo lagamus sidguoibme;
nærbeslægtede, nære Slægtninge, lagas fuolkek;
den nær forestaaende Iløitid, lagaš
basek; enhver er sig selv nærmest,
juokkaš læ aldsis lagamus; vi ere
endnu lige nær, æp læk lagab; 2,
boatte, næste Aar og med næste
Post, boatte jage ja boatte postain;
3, være, komme nær, guosskat, er
det maaske din Ære for nær,
daid-da dat du gudnai guosska,
heivimæt-tom læ, du gudne billed, du gudnetutta;
4, være nær ved at tro,
jakestuv-vamen jo læt; 5, jakkegoattet; være
nær ved at forsvinde, ophøre,
javk-ka-, nokkagoattemen jo læt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
