Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - U ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Udflytte
783
L’ d f o r e
Sv. sirtet.
Udflytning, s. sirddem.
Udfolde, v. 1, lebbit, læbbot,
Blomsten udfolder siy, læ<†(†e jecas
æbbo ; ved Elvens Uredder udfolder
,ig en frugtbar Dal, dædno gaddia
æbbo jecas saddolas lække; udfolde
■il Hjertes inderste Hemmeligheder
or Gud, vainios siskemuš
čiegos-uodaid Ibmeli, Ibmel audast læbbot;
le gamle Tider laa udfoldede for
nit Oje, lebbijuvvum dak doluš aigek
ialmidam audast legje; 2, galggat,
(Sjælens Itræfler skulle udfolde sig
fri Virksomhed, caggakættai galggek
ielo famok,navcak jecaidæsek galggat
larggolašvulti. Udfoldes, udfolde sig,
;algganet, Mennesket er frit, naar
i ans inderste Liv kan udfolde sig
ibehindrét, isedvuoda dillest læ
ol-jus go caggakættai su siskemuš
æl-em galgganæmen læ.
Udfoldning, s. 1, lebbim;
læb-;0m; 2, galggam. Galgganæbme.
i Udfor, udfore, adv. 1, vuolas;
det bærer udfor nu, dal mietto
Iiadda.
Sv. vuolos; 2, det bær udfor,
lieto šadda.
I? Ud fordre, v. 1, basstit, det er
Icke tilladt at udfordre den Onde
v sine Oine for at se ham paa en
pilig Maade, i hæive hasstit [-baha-}-] {+baha-
}+} as caimides ouddi su oaidnet
oaino-Its lakkai; basstalet; de to udfordre
i inanden, soi hasstalæiga
gaskanæs-: a; 2, gaibedet, dertil udfordres Mod
rj Vedholdenhed, dasa jallovuot
gai-eduvvu ja bisovašvuotta.
• Sv. bastet.
I Udfordring, s. 1, hasstim, has-
talæbme; 2, gaibedæbme.
I Udfordrer, s. hasstijægje;
has-I alægje.
> Udforske, v. 1, dudkkat, jeg ud-
forsker naar jeq spørger mig for,
dudkam go gulaskuddam; dudkatet;
2, sogardet; 3, o|udet diettet, han
søgte at udforske del af ham, son
ogudæmen læi dam sust oa^ot diettet;
jfr. udgrandske.
Sv. ocotet. 1, aicet; 2, tobdet; 3,
vuoptestet; 4, elvet; elvetet.
Udforskning, s. 1, dudkkan);
dudkatæbme; 2, sogardæbme.
Udfri, v. væltadet, at udfri en
af Fængsel og Landet af
Fiender-nes Hænder, olbmu giddagasast ja
ædnam vaššalajai giedain væltadet;
2, gagjot.
Udfrielse, s. 1, væltadæbme; 2,
gagjoin.
Udfritte, v. jæratet, han søgte
at udfritte Hemmeligheden af ham,
men han vedblev sin Taushed, son
jæratæmen læi sust dam ciegosvuoda,
mutto javotesvuodastes son bisoi.
Sv. jæskotet.
Udfritten, s. jæratæbme;
jæra-tus.
Ud f g Ide, v. dævddet, at udfylde
Tomheder oq det som manqler i en
Ting, guorosvuodaid ja mi vaillo
ma-sagen dævddet.
Sv. teutet.
Udfylding, Udfgldning,
s.dævd-dem.
Udfærdige, v. I, diedetet; 2,
doaimatet; 3, addet, udfærdige en
Bekjendtqjørelse, diedo, diedetæme
addet, doaimatet.
Sv. 1, rajet; 2, saddet.
Udfærdigelse, s. 1, diedetæbme;
2, doaimatæbme; 3, addem,
Befalingens Udfærdigelse, gočcom
diedetæbme; doaimatæbme, addem.
Udføre, v. 1, olgus doalvvot; 2,
-buftet, der udføres megen Fisk fra
Finmarken, ollo guolek
olgusbuftu-juvvujek Finmarkast; 2, dakkujubmai
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
