Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - U ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
L’ 1 in e
814
U mage
kamen; de onde Tilbøjeligheder, som
ulme i Hjertet, dak baliha viggamak
mak vaimost cakkamen læk.
Sv. quorbet.
Vimen, s. cakkam.
Vlovlig, adj. 1, lagatæbme; 2,
lovetæbme, være i ulovlig Besiddelse
af noget, adnet maidegen lagates,
lovetes lakkai.
Sv. 1, lagatebme; 2, loppetebme.
Vluttret, adj. cielgakættai.
Viv, s. l,gumppe; 2, stalppe; 3,
en Flok Vlve, valvve.
Sv. 1, kumpe; 2, stalpe; 3, seipeg;
4, stakke; 5, krumpe; 6, kummi; 7,
quocanje; 8, varg.
VIvegrav, Vlvestue, s. fuonos.
Vlve kage, s. sælljo.
Vigd, s. slabma.
Sv. 1, stuibme; 2, staime.
Vlgdig, adj. æppegullo,
æppe-gullolaš, at være ulydig imod sine
Foresatte, æppegullolas læt su
oaiva-buidi. Æppegullolalfat.
Æppegullo-vuot; æppegullolasvuot.
Sv. okulloges.
Vlykke, s. 1, oasetesvuot, bringe
nogen i Vlykke, olbmu oasetesvuoda
dillai dakkat, buftet; 2,
vuodnates-vuot; 3, likkotesvuot; 4, nævrre dille;
komme til Vlykke, sorbmašuvvat,
paa Vejen stødte ham en Vlykke til,
matkest son sorbmašuvai.
Sv. 1, neures vuorbe; 2, vašek,
valiag.
V Igkk elig, adj. 1, oasetæbme,
komme i en ulykkelig Stilling,
oase-tes dillai saddat; 2, vuodnatæbme; 3,
likkotæbme; 4, nævrredillalas. Blive
ulykkelig, 1, oasetuvvut; 2,
vuodna-tuvvat; 3, likkotuvvat. Gjøre
ulykkelig, 1, oasetuttet; 2, vuodnatuttetj
3, likkkotuttet.
V lykkeligvis, adv. nævre
dap-patusa bofl.
Vlyk kestilfælde, s. nævre
dap-patus.
Vlyksaliy, adj. oasetæbme.
Vlyst, s. 1, mielatesvuot; 2,
uno-kas miel; gjøre noget med Vlyst,
maidegen bagjel miela dakkat.
Sv. 1, vaive; 2, surgo.
Vlægelig, adj. 1, buorred-; 2,
buorranmættos, en ulægelig Sygdom,
buorred-, buorranmættos davd.
-mættoset. -mættosvuot.
Vlærd, adj. 1, oapo-; 2,
mato-tæbme.
Sv. oapotebme.
V lært, adj. oapakættai.
Vlærvillig,adj. navgas mattam-,
oappamvutti. Navgasvuot
oappam-vutti.
VI æse lig, adj. lokkamættos
-mættoset. -mættosvuot.
V læ st, adj. logakættai.
Vmaadelig, adj. 1, muddotæbme
umaadelig stor og tung, muddote.’
stuores ja lossad; 2, mæretæbme; 3
bagjel muddolaš; 4, bagjel mæralas
5, rivvitæbme. l,muddotes-, 2,
mæ-retes-; 3, rivvites lakkai. 1,
mud-dotesvuot; 2, mæretesvuot; 3,
rivvi-tesvuot.
Sv. 1, inuddotebme; 2, meretebme
3, i Mad, rytar.
Vmaalel i g, adj. 1, mærred-; 2
mittedmættos, et umaaleligt Bum
inittedinæltos videsvuotta. -mættoset
-mættosvuot.
V maalt, adj. 1, mærred-; 2
mittedkættai. L-
Vmage, s. l,vaivve, hvad vil du •
have for din Vmage? maid aigol’
vaivestad? 2, barggo, faa noget udet
Vmage, maidegen oa^ot bargotaga.
vaivetaga; gjøre sig Vmage,
barg-gat. han gjorde sig al mulig Umaga
for al redde, barggamen læi, mof
jo veji, su gagjom ditti.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
