Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De forskjellige stadier under kontaktmetamorfosen er altsaa
her i korthed: i periferien af metamorfosens raaderum omvand-
les kalkstenenes bitumen til grafit; og nærmere mod grænsen
udjages lidt efter lidt den organiske substans, saa tilslut er
enhver rest, saavidt det kan afgjøres ved undersøgelse for
blotte øie, fuldstændig forsvunden.
Denne sidste udjagning af grafiten eller i sin almindelighed
af den kulholdige substans kan ikke bero kun paa en forflyg-
tigelse (sublimation eller destillation), men maa skyldes en oxy-
derénde opvarmning (forbrænding). Antagelig er det vanddam
pene — de fra eruptiven indpressede, overophedede vanddampe,
— som har foretaget denne oxydation, efter formel
C + 2H20 = C02 + H4.
Da der her antagelig vil have været tilstede overskud af
vanddampe, dannes ved denne proces kulsyre, ikke kuloxyd1).
Ved kontaktmetamorfose af kalksten vil saaledes i sin al-
mindelighed dannes noget kulsyre, dels ved kullets udjagning
og dels ved nydannelsen af de forskjellige silikatmineraler, nem-
lig ved indvirkning af oprindelig tilblandet sand eller lerslam
paa den kulsure kalk.
Denne kulsyre, som saaledes antagelig uden undtagelse, om
end i høist vekslende mængde, vil have været tilstede under
kontaktmetamorfosen, maa formodes at have spillet en ikke
uvæsentlig rolle ved selve omkrystallisationen af kalkspaten,
idet nemlig den kulsure kalk er noget opløselig i kulsyreholdigt
vand og vel ogsaa i stærkt opvarmede og sammenpressede kul-
syreholdige vanddampe. Omkrystallisationen har saaledes an-
tagelig beroet paa en opløsningsproces2).
*) Lepsius antyder i sit arbeide over Attikas geologi, at den tilsva-
rende udjagning af kul ved regionalmetamorfoseret marmor kunde
skyldes reduktion af metaloxyder. Dette er dog lidet plausibelt,
navnlig fordi kalkstenene, som oprindelig ofte var temmelig rige
paa kul, af reducible metaloxyder kun holder jern (foruden forsvin-
dende spor af andet), og dette jern indgik allerede i forveien som
oxydul og ikke som oxyd.
®) En analog tankegang har Lepsius, i sit arbeide om Attika, gjort
gjældende vedrorende regionalmetamorfose af kalkstenene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
