Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bæk i Lier; videre kan ogsaa nævnes det for regning af et
engelsk selskab et par aar omkring 1880 drevne marmorbrud
ved Troviken (Hegge) i Velfjorden (sydligste del af Nordlands
amt), hvor marmoren vistnok var aldeles snehvid, men hvor
man neppe fik en eneste brugbar blok.
Aarsagen til disse daarlige resultater med koutaktmarmo-
ren er først og fremst, at denne jævnlig (saaledes f ex. ved
Gjellebæk i Lier og ved Hegge i Velfjorden) — om end ikke
uden undtagelse (saaledes f. ex. ikke ved bruddene i Banatet)
— er udviklet med en eiendommelig sukkerkornet, undertiden
ogsaa sukkerkornet-„porfyrisk“ struktur (se de mikroskopiske
præparater fig. 7 og 8), der medfører, at marmoren blir „løs i
kornet11 og saaledes ikke anvendelig som marmor betragtet. Den
allermeste kontaktmarmor er saaledes allerede af liensyn til
strukturen aldeles kassabel; undtagelse herfra kan vistnok gi-
ves, saaledes hos os særlig paa de steder, hvor marmoren
baade har været underkastet kontaktmetamorfose og regional-
metamorfose; dog bør man altid udvise en særlig grad af kritik
og forsigtighed, hvor der handles om brud paa kontaktmarmor.
Til dette strukturfeuomen kommer, at kontaktmarmoren paa
adskillige steder — dog ikke gjennemgaaeude, saaledes f. ex.
ikke ved Gjellebæk og Hegge, paa hvilke to steder man kan
faa blokke af nogenlunde store dimensioner — er stærkt op-
spaltet og saaledes ogsaa af denne grund værdiløs. Videre maa
man ogsaa tage med i betragtuing, at marmorens kvalitet
veksler stærkt med afstanden fra eruptivgrænsen, og endelig,
at kontaktzonerne altid er forholdsvis smale; der handles saa-
ledes her paa langt nær ikke om saa kolossale tilgange paa
marmor, som tilfældet kan være i de regionalmetamorfoserede
felter. — Ved kontaktzonerne kan man vistnok jævnlig allerede
i en afstand af en eller et par, høist nogle faa km. fra eruptiv-
grænsen, spore en paabegyndende omvandling; en mere intens
omvandling gjor sig dog i regelen, selv ved ganske store erup-
tivfelter, først gjældende betydelig nærmere mod eruptivgræn-
sen; og efter erfaring saavel fra Kristianiafeltets graniter som
fra Vefsens og Velfjordens basiske eruptiver er den zone, inden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
