Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bergen’ske over Langfjeldene, det centrale Norge og Dovre
frem til det Trondhjem’ske og videre gjennem hele det nordlige
Norge. I vort land er samtlige skifere, yngre end grundfjeldet,
i mere eller mindre grad regionalmetamorfoserede, — kun med
undtagelse af Kristianiafeltets silur med devon og det lille
jurafelt paa Andeen i Vesteraalen.
Den ved regionalmetamorfosen stedfundne omkrystallisation
beroede paa et overordentligt, aldeles kolossalt tryk, virkende
— antagelig under nogenlunde hei temperatur — gjennem en
lang tidsperiode; videre har temmelig sikkert ogsaa her vand
(bergfugtighed) eller rettere vanddampe, med noget kulsyre osv.,
spillet en ganske fremtrædende rolle. Baade kontakt- og regi-
onalmetamorfosen kan saaledes fores tilbage til „tryk, tempera-
tur, tid og vand“; det indbyrdes forhold mellem disse faktorer
vil dog have været temmelig forskjelligt, hvilket nu giver sig
tilkjende paa den maade, at hver enkelt slags metamorfose be-
tegnes ved en særskilt mineralkombination.
Medens saaledes mineralselskabet granat, vesuvian, skapo-
lith, wollastonit, augit, spinel osv. er karakteristisk for den
Z:ow/aWmetamorfoserede marmor, møder vi i deu regionalmetn-
morfoserede marmor hovedsagelig kvarts med hornblende (mørk
bornblende, noget lysere straalsten samt grammatit, sidstnævnte
fortrinsvis i dolomiterne) og kali- og magnesiaglimmer, under-
ordnet ogsaa nogle andre mineraler (talk, rutil, jernglans osv.);
mineralselskabet granat, vesuvian, skapolith, augit osv. mangler
derimod absolut.
Lige over for den kalkstenene oprindelig iboende bitumen-
gehalt har forholdet i det væsentlige stillet sig paa samme
maade ved begge slags metamorfoser, idet ogsaa ved regional-
metamorfosen den oprindelige bitumengehalt dels omvandles til
grafit (med grafitoid og antracit) og dels — ved meget intens
metamorfose — mere eller mindre fuldstændig udjages. Dette
sidste maa vi ogsaa her, som ved kontaktmetamorfosen, forklare
ved en oxydationsproces, antagelig med vanddampenes surstof
som den vigtigste agens. Leilighedsvis er forøvrigt ved regi-
onalmetamorfosen noget af den oprindelige bituminøse substans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
