Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
melig lav; analyserne af de trondbjemske kalkstene og marmor-
bergarter viser saaledes 0.20—0.87, middel 0.5% jernoxyd og
lerjord i sum; og forskjellige til kalkbrænding anvendte kalklag
i Kristianiafeltet 0.15—0.55% jernoxyd.
Den norske marmors mineralogiske sammensætning.
a) Om de to selvslcendige mineraler, kalkspat og dolomilsput.
Kalkspat (kulsur kalk, Ca C03 eller Ca Ca C8 06) og dolo-
mitspat (kulsur kalk-magnesia, Ca CO3. Mg C03 eller Ca Mg C206)
er to selvstændige, om end meget nærstaaende mineraler, der
vistnok begge indgaar under den rhomboédriske karbonatrække
(kalkspat, dolomitspat, magnesit, jernspat, manganspat osv.), men
som dog, saaledes som det er godtgjort ved forskjellige fra den
senere tid stammende undersøgelser1), tilhører forskjellige kry-
stalklasser. Kalkspateu krystalliserer nemlig rhomboédrisk-
hemiédrisk (eller, efter den moderne klasseinddeling, i den ditri-
gonal-skalenoedriske klasse); dolomitspaten derimod rhomboédrisk-
letartoedrisk (i den rhomboédriske klasse).
Denne sidste krystalklasse betegnes i forhold til den først-
nævnte ved en lavere symetri; dette har man sat i forbindelse
dermed, at dolomitmolekulet, CaMgC2O0 eller Ca(C206)Mg,
ligesom ogsaa det analoge Ca (C2O6) Fe, er mindre symetrisk
konstrueret end molekiilerne af kalkspat, CaCaC206 eller
Ca;C20o)Ca/ af magnesit Mg(C206)Mg, jernspat Fe(Co06)Fe,
osv. Ved opbygningen af disse med halvveret symetri udsty-
rede dolomitmolekuler skulde — ifølge en theoretisk tanke-
gang, der er bleven bestyrket ved analoge iagttagelser2), —
resultere krystaller med lavere (halvveret) geometrisk symetri.
*) Se særlig et arbeide af G. Tschermak, „Ueber die Isomorphie der
rhomboedrischen Carbonate", Tschermaks Min. Petrogr. Mittb., b. 4,
1883, og af F. Becke, „TJeber Dolomit nnd Magnesit und uber die Ur-
saehe der Tetartoedrie des ersteren“, samme tidsskr., b. 11, 1890.
2) Se saaledes en af handling af W. (’. Brøgger, „Ueber die morphotropi-
schen Beziehungen des Pinakioliths und des Trimerits zu verwandten
Mineralien“. Zeits. f. Kryst. u. Min., b. 18, 1890; og af A. Hamberg,
„Bemerkungen uber die Titaneisen-Eisenglanz-Gruppe“, Geol. Foren.
F8rh., 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
