Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mange af de fremmede mineraler, som indgaar i denne slags
marmor, jævnlig betegnes ved en paafaldende krumning af fla-
derne og ved afrundede kanter og hjørner-, overfladen har ofte
en fernis-lignende glans, og mineralerne ser tildels næsten ud,
som om de havde været smeltede i skorpen (noget, som dog
ikke har været tilfælde); videre kan ogsaa paapeges, at disse
mineraler ofte karakteriseres ved en perimorf struktur, hvad
temmelig sikkert beror derpaa, at mineralerne har krystalliseret
sig frem inde i en viskes eller næsten fast masse.
Denne karakter hos disse fremmede mineraler, specielt hos
granat, vesuvian, skapolith, augit og hornblende, medferer, at
hvor de er tilstede i nævneværdig mængde, blir marmoren „les
i kornet" og følgelig til de fleste eiemed ubrugbar1).
Hertil kommer, at man meget ofte kan paavise en væsent-
lig forskjel med hensyn til den maade, paa hvilken kalkspaten
Fig. 7.
Kontakt-kalkspatmarmor, fra Gjelle
bæk i Lier.
is/t
er udviklet hos den regional- og hos den kontaktmetamorfe
kalkspatmarmor; hos den regionalmetamorfoserede er kalkspat-
individerne i regelen aldeles uregelmæssigt forgrenede, med
konturer fuldstændig i zikzak; hos den vanlige kontaktmetamor-
foserede kalkspatmarmor derimod, f. ex. fra Gjellebæk i Kristi-
aniafeltet, savnes denne uregelmæssigt forgrenede kontur, og
isteden meder vi for den væsentligste. del næsten rette begræns-
ningslinjer for de enkelte individer. Der er saaledes en vis analogi
*) En liden tilblanding af wollastonit og glimmer synes derimod ikke
at virke saa generende paa marmorens soliditet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
