Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
par aar siden nedsat en stor kommission, bestaaende af arki-
tekter, chemikere og mineraloger (med J. Rirschivald, professor
i mineralogi og geologi ved Charlottenburgs polyteknikum, som
formand) for at udrede holdbarheds-spørgsmaalet for de vigtigste
tyske (eller preussiske) bergarters vedkommende; denne kom-
mission, hvis beretning utvivlsomt vil blive et kildeskrift af
rang, blir dog endnu ikke paa et par aar færdig med sit om-
fattende arbeide.
For en del aar siden begyndte man ved de udenlandske
tekniske prøveanstalter, navnlig i Berlin (Charlottenburg) og
Munchen, med en række undersøgelser for ad experimentel vei
(som frysningsforseg, kogning med forskjellige slags salt-, lud-
eller syreopløsninger) at bestemme holdbarhedsgraden; det har
dog vist sig, at man, i alle fald ved de hidtil brugbare arbeids-
methoder, ikke med den fornødne præcision har kunnet kopiere
de i naturen virkende kræfter, — exempelvis kan saaledes hen-
vises til, at de i note 1, s. 63 aftrykte forvitringsforsøg med
nordlandsk marmor er af liden eller ingen værd, — og disse
kunstige forvitringsforsøg er nu ved flere udenlandske prøve
anstalter indstillede, som værdiløse. Porøsitetsbestemmelser
samt frysningsforsøg — selvfølgelig ogsaa trykfasthedsbestem-
melser og ildsikkerhedsprøver — vil dog fremdeles beholde sin
gyldighed.
Den eneste maade, ved hvilken man kan komme til sikkert
resultat, er ved at studere, hvorledes den i fri luft staaende
sten gjennem aarhundreder faktisk har klaret sig.
Hvad her angaar de mange tidligere undersøgelser over
marmor, maa specielt betones, at man jævnlig ikke tilstrækkelig
har havt øie oppe for, at man ikke uden videre kan overføre
erfaring fra en slags marmor til en anden slags; det er saa-
ledes uberettiget uden videre at drage den slutning, at fordi f.
ex. den finkornige italienske eller den tætte tyske (kalksten-)
marmor i store byer jævnlig har vist sig uskikket som byg-
ningsmaterial, saa skal det samme ogsaa være tilfælde med den
norske grovkornede marmor. For at illustrere dette ved et
specielt tilfælde kan nævnes, at meget af den tyske „marmor“,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
