Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saltsyre); i overensstemmelse hermed kunde GeiMe paavise lidt
svovlsur kalk. som yderst fint (nydannet) dække udenpaa stenen
samt indtrængt ind mellem kornene. Tilslut (3) brister stenen
itu, eller den blir lidt plastisk1) og kan slaa bue paa sig, naar
den staar indmuret som inskriptionsplade i monument af mere
solid sten; denne plasticitet antages at bero paa, at de enkelte
korn ved frostens indvirkning blir sprængt lidt fra hverandre,
hvorved stenen skulde faa en vis lighed f. ex. med den brasili-
anske itacolomit (beielig sandsten).
Inskriptionerne paa marmor-gravmonumenterne i Edinburgh
blir ulæselige oftest inden et aarhundrede; jævnlig medgaar
der betydelig kortere tid, og Geikies konklusion er, at marmor
under forholde som i Edinburgh er „yderst uskikket til ydre
brug“.
Næsten alle de her omhandlede gravmonumenter er af hvid
Carrara-marmor, anvendt dels som monolither eller obilisker,
urner osv. (vistnok for den allervæsentligste del Carrara blanc
clair, som paa denne maade bruges overalt i verden) og dels
som tynde, kun 1—2 tommer tykke inskriptionsplader (vistnok
for en væsentlig del den aldeles tætte Carrara blanc P), ind-
fældt i anden sten.
I tilsvarende retning, om end ikke med fuldt saa pessimistisk
resultat, gaar ogsaa nogle undersøgelser af Julien, over mar-
morens holdbarhed i New York og øvrige store nordamerikanske
byer; særlig fremhæver han, at inde i de store byer ødelægges
marmoren adskillig hurtigere end ude paa landsbygden. — Kon-
*) Dette eiendommelige forhold, at marmor (undertiden ogsaa vanlig
sandsten) nu og da viser sig at være lidt bøielig (eller endog ela-
stisk), er ogsaa omtalt af adskillige andre forskere (saaledes kan
henvises til Juliens og Eylestons afhandlinger, samt til studier af
Dolomieu, Gioilt m. fl.); fenomenet er ogsaa berørt af forskjellige
authorer i tidligere dage.
Mest paafaldende synes mig at være en observation af F. M.
Stapff (i „Himmel und Erde“, 1891, III), omhandlende en „Gebogener
Marmorposten im Patio de la mezquita der Alhambra zu Granada",
hvor en henimod 3 m lang og kun 5 cm tyk marmorplade i tidernés
løb var bleven meget stærkt bøiet, med krumningsradius paa 9 m.
— Stapff drager en vis parallel mellem denne bøiede marmorplade
og de vanlige, uden brud foldede skifere og kalklag.
NORGES STATSBANER
HOYhDilYR£T
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
