Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
overbevist om, at dette material, hvis det ikke er beskyttet, er
yderst uskikket til ydre brug, i det mindste til dekorativ anven-
delse eller til kirkegaards-monumenter, inde i en by-atmosvære.“
Julien gjør samtidig opmærksom p,ia, at ogsaa en hel del
af de øvrige bergarter i de store nordamerikanske byer lider
meget stærkt ved at staa ude i fri luft; saaledes anslaar han
stenenes „levealder“ (o: den tid, som medgaar. uden at stenen
behøver nogen reparatur) under forholde som i New York til:
„Levealder“
Grovkornig brun sandsten.................................... 5— 15 aar
Skifrig finkornig sandsten.................................. 20— 50 —
Kompakt finkornig sandsten.................................. 100—200 —
Nova Scotia sandsten................................maaske 50-200 —
Ohio sandsten (bedste kvalitet),............maaske fra et til flere aarh.
Grovkornig fossilkalk....................................... 20— 40 —
Fin oolithisk, fransk kalksten.............................. 30— 40 —
Grovkornig dolomitmarmor.................................... 40 —
Finkornig dolomitmarmor..................................... 60— 80 —
Finkornig marmor............................................ 50 —100 —
Granit...................................................... 75—200 —
Gneis....................................50 aar til mange aarhundreder
Julien er meget streng i sine fordringer, hvad bl. a. ogsaa
fremgaar deraf, at den nordamerikanske granit kun tildeles en
evealder af 75—200 aar, — altsaa kun med rundt tal det dob-
belte af, hvad tilfældet er for de bedste marmorvarieteters ved-
kommende. — Ogsaa kan det paapeges, at han ikke stiller
marmoren i den allerdaarligste klasse.
Prof. W. C. Brøgger, som i sin oven citerede afhandling
i Teknisk Ugeblad (vaaren 1896) har leveret referat af
Geikies og Juliens fremstillinger, udtaler sig — paa grundlag
af de her fremholdte engelske og amerikanske erfaringer — i
samme retning og fraraader, under forholde som i de centrale
dele af Kristiania, anvendelse af marmor til ydre brug.
De to studier af Geikie og Julien har ogsaa til en vis grad
ligget til grund for en ganske omfattende afhandling af G. P.
Merrill (1. c., s. 3), og Geikies arbeide er ogsaa benyttet i Th.
Eglestons brochure (1. c., s. 32), over forvitringen af de natur-
lige bygningsstene. Begge de sidst nævnte amerikanske for-
skere, Merrill og Egleston, fremholder ogsaa den opfatning, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
