Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tatet har overalt været, at marmoren (solid1), ganslce grovkornig
kalkspatmarmor) har holdt sig ypperligt, — saavel ude i havs-
brynet, i Søndmøres stærkt fugtige klima, som længere inde i lan-
det, i Trondhjem og Indherred, hvor vinterkulden er ganske be-
tydelig. Hverken frost eller væde biter i nævneværdig grad paa
denne vor solide norske marmor (kalkspatmarmor)2).
Videre maa vi tage hensyn til, at i Nordland og Tromsø
hvor glimmerskifer-marmor-gruppen har en saa storartet ud-
bredelse, tildels ogsaa i Indherred, er den vanlige lysegraa,
temmelig grovkrystalline og gjerne lidt med kvarts og
glimmer opblandede marmor (kalkspatmarmor) i talrige distrikter
den vanlige husbygningssten, til grundmur, trappetrin osv.; saa-
ledes har marmoren her, i overordentlig stor udstrækning, været
benyttet fra Arilds tid, og aldrig hører man ldage over stenen.
Det har vist overhovedet aldrig faldt nogen nordlænding ind#
at hans kalksten eller marmor — under de derværende kli-
matiske forholde — skulde være uskikket til ydre brug, idet
han har aarhundreders erfaring for, at stenen er god; han bruger
den „sans phrase“, oy heri gjør han ret.
Mest frapperende var mig enkelte forholde i Tromsø by,
som ligger paa et ganske mægtigt lag af lysegraa, stribet og
uren, middels grovkornet marmor, der er byens praktisk talt
eneste bygningssten, til grundmur og kaisten, selv til trappe-
sten og rendesten i gaderne (men ikke til trottoirsten). Den
samme marmor er ogsaa benyttet til brokar og pillarer under
kaierne og de gamle pakboder langs stranden; plade paa plade
er disse pillarer byggede op, uden cementering, og hvor de
*) Vi sætter her ud af betragtning, at man paa et par steder (Ibbe-
stad, muligens ogsaa Steigen) ved opførelsen af kirkerne tildels be-
nyttede sten, som var forvitret oppe i fjeldskorpen.
2) Det turde her ikke være overflødigt at gjøre opmærksom paa, at
naar uren marmor — opblandet med lidt kulstøv og grafit, videre
med kvarts, glimmer osv. samt kis — kan holde sig meget godt,
saa maa dette, naar strukturen er den samme, i endnu bedre grad
være tilfælde med den rene marmor, idet de fremmede mineraler i
alle fald ikke bidrager til at gjøre stenen mere holdbar, men snarere
virker i omvendt retning. — Ogsaa kan paapeges, at i de ovenfor
omtalte kirker osv. er kun anvendt kalkspatmarmor, ikke dolomit-
marmor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
