Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
omtrent gjennemgaaende sidder inde med meget større holdbarhed
(varighed) end marmoren ’), og at de omtrent uden undtagelse
med fuld tryghed kan anvendes til ydre brug2); hertil kommer
ogsaa, at polituren hos disse haarde bergarter holder sig lsenge,
og specielt (i fri luft) meget længere end hos marmoren.
Paa den anden side er der ogsaa nogle momenter, som taler
i favør af marmoren, nemlig dens vakre og friske udseende, som
bringer lys og afveksling ind i de ellers olte mørke og ens-
formige husrækker, og videre prisbilligheden, i forhold til de
haarde bergarter.
En marmorbygning har sin berettigelse som et opfriskende
element midt inde i de mørkere omgivelser, og dette vil vistnok
ogsaa komme til at medføre, at vor lyse norske marmor kommer
til at faa nogen anvendelse som ydre bygningssten, om end
hovedanvendelsen vil blive til indre brug (trappeopgange, søiler
osv.); mørk marmor vil derimod neppe i nævneværdig udstræk-
ning blive benyttet udvendig, idet den temmelig snart blir mat
og uanseelig.
Og hvad prisforholdet angaar, saa stiller den norske mar-
mor sig en del billigere end graniten og ^labradoren"; leveret
i raa blok vil vistnok marmoren, naar vi foreløbig ikke tager
hensyn til plademarmoren, iberegnet fragt til det sydlige Norge
!) Enkelte gabbroer danner dog en undtagelse. ikke fordi gabbroen
tæres op, men fordi den faar sprækker (ex. sokkelen af Sehweigaard-
statuen, af olivinhyperit fra G-omø udenfor Kragerø;.
*) Jeg maa her benytte anledningen til for enkelte punkters vedkom-
mende bestemt at protestere mod rigtigheden af Teknisk Ugeblads
referat 30te jan. 1896) af nogle yttringer af mig under en diskussion
(24de jan. 1896) i Ingeniør- og arkitektforeningen, og videre mod en
bemærkning i prof. Brøgtjers brochure (1. c), i henhold til dette referat,
nemlig at jeg skulde have „udtalt en fordømmelsesdom" over Grefsen-
graniten (eller syeniten). — Hvad der skulde ligge til grund herfor,
maatte være. at jeg i det nævnte møde fremholdt, at naar der
blandt arkitekter i alle fald paa enkelte hold næredes frygt for at
bygge huse af granit (med eller uden indvendig isolation), fordi
fugtigheden muligens kunde slaa tvert gjennem stenen, saa burde
man forsigtigvis foreløbig ved saadanne bygninger anvende den
kompakte Idefjordsgranit og ikke Grefsengranitcn, som har mange
smaahuller. — Man vil forstaa, at dette ikke er nogen „ fordømmel •
sesdom" over sidstnævnte sten som bygningsmaterial.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
