Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
videre flere bergarter med etikette „syenit“ eller „syenitisk berg-
art", fra Østervaag i Lofoten og fra Brettesnæs, Molla; ved
flere af de sidstnævnte lokaliteter skal bergarten (ifølge K. P.)
være en augitsyenit.
De to store labradorsten- og gabbrofelter paa Flakstadøen
og paa udsiden af Langeen, ligesom ogsaa flere af de øvrige
eruptivfelter i Lofoten og Vesteraalen, udmærker sig, som vi
allerede ovenfor har omtalt, ved udsondringer paa den ene side
af basisk magnesiasilikat og paa den anden af jernmalm. Vi skal
først omtale jem malm udsondringerne, og begynder her med det
betydelige felt ved Selvaag lige ved Malnæsfjorden (nær handels-
stedet Hovden) i Bø, Vesteraalen, hvor der midt inde i olivin-
gabbroen optræder betydelige masser af en spinel- og olivin-
førende titanomagnetitdiallagit. Denne — næsten som bergart
optrædende jernmalm (med omkring firti % jern og en eller
et par % titansyre) — bestaar overveiende af magnetit (med
en mindre titangehalt) og diallag med olivin, hvortil slutter sig
noget spinel samt underordnet noget hypersthen, glimmer og
brun hornblende. Feldspat (plagioklas) mangler omtrent fuld-
stændig i den rene malm, findes derimod i de forskjellige
mellemled mellem gabbro og malmudsondring. Alle de af mig
undersøgte præparater holder et par eller nogle faa °/0 spinel
(grøn; pleonast, ikke picotit) samt nogenlunde rigelig olivin,
vekslende i mængde, men ikke saa meget som diallagen1). —
Apatit er partivis i enkelte præparater nogenlunde rigelig til-
stede, men synes at mangle i andre præparater; i overensstem-
melse hermed viser de foretagne analyser en vekslende fosfor-
gehalt. — Kis spiller i den foreliggende malm en temmelig
underordnet rolle.
Malmudsondringen ved Bredstraud (Hjeldsand) i Vesteraalen
(med omkring 53 % jern, i middel omkring 4 % titansyre og
en del svovl) har jeg ikke havt anledning til at undersøge.
*) Paa grund af forherskende diallag med olivin samt noget spinel vil
denne malm, som vistnok er temmelig fattig paa jern, men som
kan loveres overordentlig billig, give en temmelig basisk slag (om-
kring singulosilikat), og egner sig derfor som tilslag til surero malm*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
