Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Profil over Ballangens „schle-
siske“ marmor; a over det nord-
ligste brud (cfr. profil fig. 32, b)
og b over det sydligste brud
(cfr. profil 32, c).
denne smukke marmor, i tilstrækkelig tykke bænke, er ved det
nordligste brud (ved den NO’stre ende af det sydligste af de to
paa kartskitsen indtegnede smaavande) kun omkring 30 m (se
profil fig. 32 b og fig. 33 a); mægtigheden altsaa 30 m X sin
45 0 = ca. 20 m). Ved det sydligste brud (profil fig. 32 c og
fig. 33 b), en eller et par km vest for bunden af Ballangen-
fjorden, er mægtigheden derimod mindst 100 m. — Hele dette
lag viser næsten overalt en markeret bænkning, med afstand
mellem bænkefladerne fra 0.25 til lidt over 1 m, oftest mellem
0.5 og 1 m; andre lovmæssige spaltesystemer er ikke at opdage;
derimod findes en del tilfældige spring og spalter lige oppe i da-
gen (samt lige ved et lidet opkomme, inde i det nordligste af de
tre smaabrud). — Ved de forskjellige brud, som blev drevne med
kiling og sprængning for haand (altsaa ikke med maskine), og af
hvilke de fleste var anlagte saaledes, at man drev i retning mod
bænkniugen (cfr. den s. 143—144 givne fremstilling), bar man
faaet blokke af størrelse op til 1—1.5 m8 og længde 2—3 m; ved
maskinsagning og ved drift i retning med bænkningen vil man
vistnok ogsaa her kunne faa adskillig større blokke, og jeg tror
ikke, at vragprocenten i fremtiden her vil blive altfor høi. Over-
hovedet gjorde dette felt paa mig et godt indtryk, om det end
maa medgives. at driftsudgifterne pr. m8 her neppe kan blive
saa lave som ved de allerbedste nordlandske marmorbrud.
Ballangen-marmoren, som er en temmelig grovkrystallinsk
kalkspatmarmor, udmærker sig ved en rolig, ganske varm lyse-
graa tone (deraf det franske navn „grisu), undertiden med lidt
mørkere schatteringer, hvilke sidste beror derpaa, at marmoren
hist og her fører nogle striber af grafit Marmoren lugter tem-
13
NOPGES SVTSBANER
HOVEDSTYRET
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
