Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Inderst inde i hunden af Skofsfjorden, lige nede i fjæren,
møder vi en vakker hvid dolomilholdig kalkspatmarmor, bestaaende
af kalkspat og dolomitspat i blanding. En paa det metallur-
giske laboratorium foretagen øvelsesanalyse viser 1.63 % uopløst,
lidt jern, 46.18 kalk (CaO) og omkring eller lidt over 6 %
magnesia (MgO), — ekvivalerende sammensætning omkring 29
dele dolomitspat (CaMgC8Oe) og 69 dele kalkspat (Ca^Oc), samt
et par procent uopløst, med lidt jernoxydulkarbonat. — Et par
mikroskopiske præparater angiver en noget rigeligere magnesia-
gehalt; forholdet mellem kalkspaten og dolomitspaten skulde alt-
saa her — som ved Hekkelstrand (s. 189) — være noget vekslende;
dog saaledes. at medens dolomitspaten er forherskende hos Hekkel-
strand-marmoren, er det kalkspaten, som spiller hovedrollen hos
Skotsfjords-marmoren. I overensstemmelse hermed nærmer denne
sig, med hensyn til styrke (foibandtet mellem individerne) og til
udseende, temmelig stærkt mod ordinær kalkspatmarmor. — Den
foreliggende marmor er middels eller lidt grovkornet, med korn paa
1—2 mm; farven er hvid, dog med et gulgraat skjær. Noget ge-
nerende er, at marmoren ofte er forurenet med fremmed miueral
(kvarts, glimmer, straalsten), jævnlig dog kun i mikroskopisk fine
korn. — Marmoren er aldeles fast lige oppe i dagen, leilighedsvis
med opbevarede skuringsstriber (!) og god at slaa haandstykker i.
— Dette felt fortjener — skjønt mægtigheden er temmelig liden
(skjønsmæssig, efter bestemmelse nede i fjæren, hvor meget er til-
dækket, omkring et snesm), og skjønt flere partier er ubrugbare paa
grund af tilblandet mineral — en noget nærmere undersøgelse; i til-
fælde maatte man fortsætte laget fra fjæren af op i landet et stykke,
og her forsøge sig frem. Faldet er 10—20" i NO’lig retning.
Omkring gaarden Liland har man graa, uren kalksten eller
marmor, indleiet i de vanlige skifere.
Den ydre del af lialvøen mellem Skotsfjorden og Sagfjorden er
bygget af temmelig monoton granatglimmerskifer, undertiden med
sølvhvid glimmer (muligens paragonit) og med nogle indleininger
af hornblendeskifer, gneis og graa, uren kalksten; strøg omkring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
