Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hermed tør vi ogsaa, som nærmere udredet i mit tidligere
arbeide „Salten og Ranen“, bringe i forbindelse, at de forskjel-
lige konglomerater og øvrige bergarter er stærkt strakte, med
slrcekningsretning dels parallelt strøget og dels med svage sydlige
fald (se „Salten og Ranen“, s. 67).
Vedrørende Næverliaugdalen (eller Valnæsdalen) og den
sammesteds optrædende jernmalm henviser vi — foruden til det
korte resumé s. 172 — til de foreliggende beskrivelser, af 0.
Gumælius (1875 og 1877), 0. Å. Corneliussen (1877 og 1878),
forf. af dette arbeide (1890) og A. W. Stelzner (1891); se lite-
raturcitat s. 171.
De her optrædende kalkstene, som umiddelbart i det hæn-
gende for det lange jernmalmdrag naar en ganske betydelig
mægtighed, er i regelen eller altid urene og temmelig stærkt
stinkende. Brugbar marmor er her ikke paavist.
Det samme gjælder de smaa kalklag ved Strømsnæs og ved Hol-
stad, om hvilket parti henvises til „Salten og Ranen“, s. 26—27.
Fauskeidets marmorfelt — det vigtigste hidtil i vort land
paaviste marmorfelt — følges kontinuerlig helt fra Skjærstad-
fjorden (Klungset) i syd til Sørfoldenfjorden (Dypvik og Ham-
marfald) i nord, — i en længde af omkring 16 km; da dog
marmorlagene ved feltets udgaaende i Skjærstadfjorden er ganske
ubetydelige, bør længden af det samlede marmorfelt egentlig
ikke regnes mere end til 14 eller 15 kilometer.
Lagrækken og lagstillingen inden dette store felt gjengives
ved de hosstaaende profilskitser: Længst mod øst (eller OSO)
stikker der op i Fauskemyren paa forskjellige steder nogle
mægtige, men oftest stærkt tildækkede lag af kalksten, med
kalkglimmerskifer og diverse slags skifere; derover følger, i
feltets midtre og nordre del (se profilerne fig. 36, I og II, over
Kvitblik og mellem Tortenli og Tveraa) et overordentlig mægtigt
lag af hvid dolomitmarmor (af horizontal bredde i profil ved
Tveraabækkeii 600—625 m; faldvinkel 60—70°, mægtighed alt-
saa 525—575 m); derover mægtig graa kalksten (bredde ovenfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
