- Project Runeberg -  Norsk marmor /
209

(1897) [MARC] [MARC] Author: Johan Herman Lie Vogt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Særlig interesse frembyder de mange Twng\omerat\ag, som
man saa ofte møder i Fauske-feltet, baade over og under det
lange marmordrag, saaledes paa -Øinæs-halvøen, ved Klungset, i
nærheden af Løvgaflen (se fig. 37), og endelig oppe i aasen vest
for marmordraget (profil pl. 4, fig. 4). Her optræder ogsaa,
umiddelbart over kalksten- og marmor-draget, en kvartsskifer,
som maa være en omvandlet sandsten, o: et lag afsat lidt læn-
gere fra den oprindelige kyst, medens konglomeraterne er rene
strand- eller kystdannelser. — Dette konglomerat („Øinæs-kon-
glomerat“) viser i petrografisk henseende en vis lighed med
Løvgaflens rød-hvid-brogede marmor med marmor-skifer-berg-
arterne ovenfor Klungset og i nærheden af gaarden Lund, idet
konglomeratet undertiden fører nogle ganske tynde indleininger
af rød kalkspatmarmor, leilighedsvis ogsaa af hvid dolomitmar-
mor; og da endvidere konglomeratet, saaledes som det fremgaar
af kartskitsen fig. 37, efter strøgretningen grænser næsten
umiddelbart op mod Løvgaflens eiendommelige rød-hvid-brogede
marmor, skulde jeg antage, at ogsaa denne er en kystdannelse,
bestaaende af vekslende uregelmæssige smaa-lag af kalkspat og
af dolomitspat, — begge som primære afleininger. Jeg anser,
saaledes som nærmere udviklet under afsnittet „marmorens geo-
logi“ (s. 14—17), dolomiten — hverken i selve dolomitmarmoren
eller i Løvgafl-marmoren — at være noget metasomatisk om-
dannelsesprodukt; og heller ikke opfatter jeg Løvgafl-marmoren
som nogen brecciemarmor, i dette ords geologiske betydning.

Bunden af det flade eid fra Fauske over til Sørfolden dæk-
kes af Fanskemyren, som undertiden er flere (3, lokalt kanske 4)
km bred, og som oftest ligger 50 eller 60 m over havet; myren
er en torvmyr, hvor kun hist og her fast fjeld (oftest uren
kalksten og kalkskifer) stikker op.

Umiddelbart mod vest (eller YNV) for denne store myr
hæver marmordraget sig, oftest som en markeret ryg (se profil
fig. 36, II og III), hvad beror paa, at dolomitmarmoren udmær-
ker sig ved en forholdsvis betydelig chemisk og mekanisk mod-
standskraft, medens derimod den bagenfor liggende, urene og

14

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:53:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nomarmor/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free