Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mod syd (eller SSV), til et felt ved Furulien (se fotografierne
s. 149, 151), hvor marmoren oppe i dagen var noget solidere
end paa de fleste steder i partiet omkring Tortenli og Tveraa. Ved
dette Furuli-brud, som hidtil har leveret hovedmassen af al den
hvide marmor, som er kommet paa markedet fra Norge — noget
hvid marmor skrev sig i aarene omkring 1890 ogsaa fra det
senere nedlagte brud ved Hekkelstrand i Ofoten (s. 188) — havde
man sommeren 1896 arbeidet sig ned til et dyb af 10—12 m
under dagen. Paa flere steder har man i dette brud faaet
upaaklagelig, solid vare, som man har kunnet benytte til skulp-
turarbeide (se fotografierne s. 70—71), og som ved maskinhøvling
med skarpt hærdede meisler endog kan give gnist for staal
(s. 67). Men ved siden heraf har man faaet store mængder
af mindre solid og noget porøs sekunda-vare, som er lidet tjen-
lig, og som for en væsentdel del maa opføres som kassabel.
Sitm vi gjentagende tidligere i dette arbeide har fremholbt
(s. 82, 87, 117, 146), bør man i sin almindelighed ved brud paa
hvid dolomitmarmor aldeles kassere hele overflade-partiet,Jned ,til
5 m eller derover, og maalet maa være ikke kun at komme^ 10,
men helst 25—50 m ned under overfladen.
Hidtil har bedriften paa Fauskeidets dolomitmarmor været
begrænset til partiet omkring Tortenli og Furuli; ogsaa længere
mod nord (NNO), ved Dypvik og Hammarfald, hvor dolomit-
marmor-laget stikker ud i Sør/otøewfjorden, har der været gjort
lidt forsøgsminering, ved hvilket det har vist sig, at marmoren
her er af vakker crémegul farveuuance. Da dolomitmarmoren
her (analyse no. 6) gjorde indtryk af at være noget solidere i
kornet lige oppe i dagskorpen, end tilfældet oftest er længere
mod syd i det samme drag, vil jeg ikke undlade at henlede
opmærksomheden paa dette parti, ved Sørfolden.
Den marmor, som har faaet navnet „antique veiné“ eller
til dagligt for kortheds skyld kun „antique“, er en middels
grovkornet kalkspatmarmor med stærkt krusede, graasorte schatte-
ringer paa hvid bund. Af denne marmor, som tidligere i dette
arbeide ofte har været omtalt (se s. 37, 54, 79, 82, 86, 125),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
