Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og hornblende; de sidste slags lag er nærmest kun at opfatte som
maguetitrig hornblendeskifer. Efter en række analyser holder
selve jernmalmen fra Fuglestrandsfeltet oftest 40—45 eller
42—45% jern; blot et faatal prøver er saa rige som 50—52%.
Disse sidste, nogenlunde rige malmpartier er temmelig smale, og
det hele felt er i udpræget grad gjennemsværmet af granitgange
eller endog af smaa granitfelter, som stadig afskjærer og for-
kaster malmen.
Ved Seljeli optræder lige ned ved Elvsfjorden, kun en halv
eller en km udenfor bunden af fjorden, et leie af jernglimmer-
skifer, der er blotlagt ved et lidet brud (profil fig. 28 b, s. 173),
kun et snes eller et halvt hundrede m fra fjordkanten. Jern-
glimmerskiferen, som her er udviklet temmelig nøiagtig efter
den vanlige Dunderland-type, er i dette brud 17 m mægtig (deraf
forøvrigt de øverste 5 m yderst fattig); ved siden optræder glim-
merskifer indsprængt med jernglans; etsteds ogsaa jernglans i
uren kalksten.
Op aasen fortsætter leiet, om end tildels med aftagende mæg-
tighed, i flere hundrede m’s længde — l geologisk henseende er
dette felt interessant derved, at det optræder i næsten umiddel-
bar kontakt, med hvid dolomitmarmor; ved det i midten af 1880-
aarene drevne Seljeli marmorbrud (fig. 28 a) er der saaledes
kun et skifer-mellemlag paa 6 m mellem jernmalm-niveauet og
dolomitmarmoren.
Endnu længere indover i marken har man fremdeles jern-
glimmerskifer, i omegnen af Hæggeli.
I det store kalksten- og marmordrag fra Loktvaiul over til
Elvsfjorden og videre paa begge sider ud fjorden er det graa,
urene og bituminase kalkstene, som er forherskende; undertiden
møder maii ogsaa, som f. ex. fleresteds ved Loktvand, en lys,
grafitførende kalksten eller marmor; og ved Seljeli optræder der
et særskilt lag af hvid dolomitmarmor (analyse no. 10), af ud-
mærket vakker farve og forholdsvis stærk i kornet, men desværre
oftest — om end ikke overalt — fuld af ganske store krystaller
(oo P. oo P oo. oo £ oo) af lys straalsten (grammatit). Ved
det ovre. i midten af 1880-aarene drevne brud (omkring 200 m
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
