Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vefsen
(se den geologiske kartskitse, planche 6).
I Vefsen, som jeg har havt anledning til at besege et par
gange — navnlig i 1890, da jeg hovedsagelig var beskjæftiget
med studium af Svenningaasens sølvertsførende gange1), og i 1894,
da jeg en uges tid havde Mosjøen som mit hovedkvarter — kan
vi holde ud fra hinanden flere skiferafdelinger (marmor-elagen,
glimmerslcifer-etagen samt en gneis-afdtling), og desuden optræder
her forskjellige eruptivfelter, nemlig i Svenningdalen presset granit
og ved Mosjøen (Halsøen til Fustvandet) et ganske stort felt af
ikke presset gabbro, med nærstaaende, tildels kvartsrige led (kvarts-
diorit og adamellit); og endelig ved ømervandet et felt af ikke
presset, hvid granit.
Nærmest for at levere et lidet bidrag til Nordlands amts
geologi medtager vi i dette arbeide et geologisk oversigtskart
(planche 6), i maalestok 1:200.000, over Mosjø-distriktet, fra
noget søndeufor Svenningaasen i syd til Ømervand i nord,
— ialt af længde næsten 60 km og bredde fra nogle ganske faa
op til 15 km. — Heller ikke dette kart kan gjøre krav paa
nogen større nøiagtighed, men giver dog en nogenlunde god fore-
stilling om fjeldbygningen i denne søndre del af Nordlands amt.
Først skal omtales marmor-etagen, med mægtige, men oftest
temmelig urene kalkstene, hist og her, som f. ex. i Dolstadaasen
lidt øst for Mosjøen, ogsaa med indleiet dolomitmarmor. — Denne
marmor-etage har navnlig storartet udbredelse fra Fjeldbækmo
(i den sydøstre del af kartomraadet) og østover mod Hatfjelddalen
kirke, hvor landeveien for eu væsentlig del er anlagt netop paa
kalksten. Videre har vi ganske mægtige kalkstendrag i bunden
af selve Svenningdalen; fra Laksfors over Bjørnaadalen til Dol-
stadaasen; ved Mjaavand; i omgivelserne af Granaas og op gjen-
nem Drevjebygden, hvilken sidste jeg dog ikke fik tid til at
besøge. Om fortsættelsen endnu længere mod nord eller nordost
henvises til kartplanchen no. 5 (se ogsaa s. 163).
!) Her havde jeg forøvrigt været paa en par dages tour allerede i 1883
(so en tidligere beskrivelse af mig over Svenniugaas-feltet, i Archiv
f. mathem. og naturv., b 10).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
