Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ofte med en næsten gneislignende karakter, saa man forelebig
kunde fristes til at tro, at den skulde være af klastisk natur;
at der dog i virkeligheden foreligger en eruptivbergart, frem-
gaar, som vi allerede ovenfor (s. 175—176) bar omtalt, dog
med absolut sikkerhed deraf, at graniten (eller gneisgrauiten) flere-
steds, saaledes f. ex. i Svenningaasen (ifølge et af mig optaget
detailkart, rentegnet til trykning i maalestok 1:4000) over-
skjærer lagene; videre udsender graniten adskillige forgreninger
og apofyse-gange ind i de tilstødende lag, og i de nærmeste
50—100 m langs grænsen er de ellers graa og bituminøse kalk-
stene i Svenningaasen (ved kontaktmetamorfose) omvandlede til
nogenlunde lys kalkspatmarmor (som forøvrigt her ikke er saa
vakker, at den kan anvendes). — Og at graniten er ældre end
— eller samtidig med — regionalmetamorfosen, følger ganske
enkelt deraf, at graniten selv, ligesom ogsaa dens apofyse-gange,
er stærkt presset. Metamorfosens orclen har saaledes her været,
først kontakt-, saa regiomlmelamorfose (se s. 17» —176); i over-
ensstemmelse hermed har kontaktmarmoren her i det væsentlige
den ordinære regional-marmors karakter, idet den nu forelig-
gende omkrystallisation skyldes regionalmetamorfosen.
Denne granit ved Svenningaasen og Laksfors er tidligere
omhandlet at Dr. ff. Beusch (Nyt mag. f. naturv., b. 29, 1880;
se ogsaa hans arbeide om Bergenshalvøen, 1882, s. 133), som i
sin tid lededes til den antagelse, at „dette grundfjeldslignende
felt......skulde være en virkelig gneis, frempresset i plastisk
tilstand under stærkt tryk.“ — Denne tolkning kan dog ikke
være den rette.
Tilsvarende presset granit som i Svenningaasen møder vi
ogsaa fleresteds ellers i Vefsen-distriktet; saaledes ved Alsgaard
omkring 12 km søndenfor Mosjøen og langs toppen af Øifjeldet,
vest for Mosjøen.
Et lidet stykke nordenfor Mosjøen begynder et ganske stort
eruptivfelt — af længde i retning 0—V (lodret paa den herskende
strøgretning) mindst omkring 15 km og bredde (langs efter strøg-
retningen) omkring 6—7 km — med forskjellige basiske, inler-
mediære og sure bergarter, fra kvartsfri gabbro til nogenlunde sur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
