Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bygget) saa stærkt forherskende, at bergarten blir at bestemme
som Jcvarlsdioril; andetsteds (som vedAspnæs. paa nordsiden af
Fustvandet) derimod møder vi ogsaa ikke saa ganske uvæsent-
lige mængder af mikroklin og orthoklas, dog efter øiemaal an-
tagelig ikke i fuldt saa rigelig mæugde som plagioklaserne.
Bergarten er saaledes ikke nogen hornblendegrauit eller kvarts-
hornblendesyenit, men staar paa et mellemtrin (adamellit) mod
plagioklas-bergarterne!).
Inden dette eruptivfelt ved Mosjøen, som jeg ikke har
kunnet ofre mere end nogle ganske faa (3—4) dages arbeide8),
forsøgte jeg ved min kartlægning (paa kartfotografierne i maale-
stok 1:50.000) at holde ud fra hinanden alle de forskjellige
bergartled; paa kartplanchen fig. 6 (i maalestok 1:200.000) ind-
skrænker vi os dog til kun at udskille for sig de sureste led
(kvartsdiorit og adamellit), optrædende ved den østre del af
Fustvandet og paa nordsiden af dette vand. Grænsen er dog
her optiukket rent schematisk. — Eukelte observationer (ved
Kulstadsjøen, Halsøen og Eemmen) synes mig at antyde, at der
ogsaa ved eruptivfeltets søndre grænse optræder et surt facies-
led. — Trods den mangellulde kartlægning haaber jeg, at kartet
kan være til nogen veiledning, navnlig ved studiet af de kon-
taktmetamorfoserede marmorforekomster.
Ved den sydvestre ende af ©mervandet møder vi et felt af
hvid granit (toglimmergranit, dog med mere af den lyse kali-
glimmer end af den mørke magnesiaglimmer), hvilket felt syntes
at have ganske betydelig udstrækning, navnlig i retning mod syd-
vest. — Om denne granit genetisk hører sammen med Mosjøens
eruptivfelt, kan man endnu ikke udtale sig om med sikkerhed;
’) Om den theoretiske interesse, som i sin almindelighed knytter sig
til de saavel i Mosjø-feltet som i Vestlofoten optrædende mellemled
mellem orthoklas- og plagioklas-bergarterne, henvises til et arbeide
af prof. W. C. Brøyyer „Die Eruptivgesteine des Kristianiagebiets",
1895, no. II (Videnskabsselskabets skrifter).
®) Dotte store felt er ikke afsat paa Dahlls geologiske kart over det
nordlige Norge; derimod omtaler O. A. Corneliussen i „Det nordlige
Norges geologi“ (1891, s. 164) fund af „syenitisk bergart" og gabbro
ved Fustvandet. — Selv blev jeg første gang opmærksom paa dette
felt ved en hurtig kjøretour (1890) fra Mosjøen til Sørranen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
