Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(disse jævnlig i kjertler); kalkstenen er altsaa i korthed oftest
saa uren, at det ikke engang er at tænke paa, at den kan
anvendes som marmor.
Hvid, nogenlunde finkornet kalkspatmarmor er begrænset til
kontaktzonen langs Mosjøens eruptivfelt, og findes her baade ved
Grauaas med omgivelser paa nordsiden og Halsoen, i Dolstad-
aasen og ved nordre Remmen paa sydsiden af eruptivfeltet.
Ved Granaas optræder der, et lidet stykke est for selve
gaarden, et mindre gabbrofelt (førende egentlig gabbro, desuden
bl. a. med diallagit som basisk udsondring), hvis bredde jeg
skjønsmæssig anslog til Vs eller V* km; om dette felt er isole-
ret, eller om det er umiddelbart (i dagen) sammenhængende med
det store gabbrofelt en eller et par km længere mod syd, fik
jeg ved mit kortvarige beseg ikke tid til at undersege.
Til oplysning om kontaktmetamorfosens intensitet skal vi
gjennemgaa et profil (fig. 52), draget tvert over gabbrokuppen,
fra foden af Vetaasen over Grauaas til landeveien i omegnen
Fig 52.
Profil over Granaas i Yefsen. udvisende kontaktmetamorfoseret marmor
ved gabbro.
af Rokaasen (eller Engaas). Allernærmest mod gabbrogrænsen
forefinder vi en zone (I a paa profilet; nær gaarden Granaas af
bredde omkring 60 m) af finkornet eller tæt, næsten snehvid mar-
mor (kalkspatmarmor, temmelig rig paa mikroskopisk wollastonit);
derefter (vest for gabbrofeltet) faar vi. omkring 150 m fra gab-
brogrænsen, en lysegraa kalkspatmarmor (II), adskillig mere fin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
