Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nærmere mod grænsen forsvinder grafiten lidt efter lidt; marmoren
er paa dette omvandlingstrin noget graaskyet og lugter frem-
deles lidt ved slag; (d) og endelig allernærmest mod grænsen er
JconlaJctmarmoren aldeles hvid.
De allersidste stadier kan meget smukt studeres ved Hegge
(eller Troviken) marmorbrud (drevet omkring 1880), hvor mar-
moren i de nærmeste 50 eller 100 m ved eruptivgrænsen er ren
snehvid — i min notitsbog anførte jeg, at den var „som ny-
falden sne“, — og marmoren nærmer sig her endnu mere mod
det absolut ren hvide, end tilfældet ofte er med Carraras statue-
marmor. Denne ren hvide farve hos Velfjordens kontaktmarmor
(i alle fald i Troviken-bruddet) beror paa, at den organiske
substans er fuldstændig udjaget, og at marmoren samtidig ud-
mærker sig ved aldeles paafaldende lav jern- og mangangehalt
(ifølge foretagen analyse, no. 5, kun 0.0085 °/0 jernoxydul og
0.0016 °/0 manganoxydul). — Den zone, hvor marmoren langs
eruptivgrænsen er ren snehvid, vil paa de forskjellige steder
antagelig være af noget vekslende bredde, sandsynligvis fra et
halvt op til et par hundrede m.
I denne kontaktmetamorfoserede marmor har jeg paa et par
steder (ved landeveien nær Hommelstø og i et marmorbrud-
stykke inde i gabbroen, lidt indenfor Rugaasnæsodden) fundet
wollastonit (ofte, ligesom ogsaa i Yefsen, omvandlet til en fibrøs
masse) og granat (med grossularens egenskaber og begge mine-
raler med afrundede kanter og med perimorf udvikling), —
paany et vidnesbyrd om, at marmoren her, som ved Mosjøens
eruptivfelt, er af anden geologisk natur end i regelen ellers i
Nordland (se herom s. 7, 176, 250); — men forøvrigt er den
egentlige kontaktmarmor i Velfjorden fleresteds paafaldende fri
for fremmed mineral. I Troviken-bruddet var man, saavidt jeg
ved, kun ganske lidet generet af tilblandet mineral; og i nogle
mikroskopiske præparater fra Troviken og Rugaasnæsodden har
jeg dels ikke kunnet opdage spor af fremmed mineral, dels saa-
vidt kunnet paavise nogle ørsmaa korn (af skjæv feldspat, wolla-
stonit og lysebrun glimmer).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
