Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 25, Store Grønningvand mellem Floren og Movand, blad Stjør-
dalen; blaagraa kalksten.
No. 26, Vaadtlandsmarken syd for Floren, blad Stjørdalen; sukker-
kornet hvid marmor.
No. 27, Øvre Sonen ved Sona, blad Stjørdalen; blaagraa kalksten.
No. 28, Bjørkan, blad Trondhjem (muligens? feilskrift for Bleken,
ca. 8 km SSO for Trondhjem); hvid, tæt marmor.
I disse prøver er jerngehalten gjennemgaaende temmelig
lav; analyserne, hvor jern (hovedsagelig fra jernoxydul indgaa-
ende som karbonat i kalkspaten) er fældt som oxyd sammen med
muligens forhaandenværende lerjord, udviser saa’edes 0.20—0.87,
middel omkring en halv procent jernoxyd og lerjord i sum.
Det uopløste beløber sig i middel til et par procent.
De fleste analyser af den blaagraa, middels grovkornige kalk-
sten viser en forholdsvis høi magnesiagehalt; 8 prøver at denne
bergart saaledes fra 4.16 til 17.63 % kulsur magnesia, de tre
resterende prøver derimod kun 1.02—2.54%. - De analyserede
prøver af tæt hvid marmor, fra Ytterøen, Mosviken, Floren og
Bjørkan (Bleken?), er nogenlunde fattige paa magnesia, nemlig
med 1.85—3.82% kulsur magnesia; ligeledes er Gotvasli-marmoren
fra Yærran ifølge kvalitativ analyse en kalkspatmarmor. Den
formodning, jeg leilighedsvis har hørt udtale, nemlig at disse
tætte hvide eller lyse marmorsorter fra det trondhjemske skulde
være dolomitiske, er saaledes feilagtig. Og overhovedet er dolo-
mit i det trondhjemske hidtil kun kjendt paa et enkelt sted, nemlig
fra omegnen af Rien og Vigelsjø, paa kartblad Stuesjø (s. 24).
Den trondhjemske kalksten eller marmor udmærker sig næsten
gjennemgaaende — kun med nogle faa undtagelser (ex. Lein og
Frøset i Sparbu; Almendingøen i Bjørnør) — ved et finere korn,
end tilfældet er med den vanlige nordlandske regionalmetamorfose-
rede kalkspatmarmor; dette kan vi temmelig sikkert, som vi
allerede tidligere (s. 45) har omtalt, sætte i forbindelse med, at
de trondhjemske skiferafdelinger i det hele og store ikke har
været underkastet en i den grad gjennemgribende regionalmeta-
morfose som den nordlandske glimmerskifer-marmor-gruppe.
Ogsaa herfra gives der dog flere undtagelser; saaledes kan
nævnes, at partiet netop ved Lein og Frøset i Sparbu, hvor
marmoren er temmelig grovkornig, er af en saa gneislignende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
